
Dansk Revision Næstved
Regnskabskonsulent/bogholder
Brænder du for regnskab, kundekontakt og digitale løsninger? Trives du med envarierende kundeportefølje? Så er det måske dig, vi leder efter!
Regnskabskonsulent/bogholder til Dansk Revision Næstved
Vi er en mellemstor revisionsvirksomhed med 20 engagerede medarbejdere, der hver dag arbejder for at levere høj kvalitet og værdiskabende rådgivning til vores kunder. Vi søger nu en regnskabskonsulent, der både er fagligt stærk, har et digitalt mindset og trives i en rolle med bred kundekontakt.
Om stillingen
Som regnskabskonsulent vil du få en spændende og varieret hverdag, hvor du arbejder med en bred kundeportefølje. Dine opgaver vil omfatte alt fra bogføring og afstemninger til økonomisk rapportering og rådgivning af kunder om optimering og digitalisering af deres regnskabsprocesser. Du vil blive en del af et dynamisk team, hvor vi lægger vægt på vidensdeling, faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø.
Dine primære opgaver vil være:
Regnskabsassistance fra A-Z, herunder bogføring, debitor- og kreditorstyring samt momsafstemning
Afstemning af konti, periodiseringer og klargøring af regnskabsmateriale til årsafslutning og til revisor
Rådgivning og sparring med kunder omkring regnskabsprocesser og digitale løsninger
Implementering og optimering af digitale værktøjer og regnskabssystemer
Løbende controlling og rapportering
De primære økonomisystemer er e-conomic og uniconta, men da kunderne er alsidige er deres systemer det tilsvarende, og andre programmer er derfor også aktuelle.
Hvem er du?
Vi søger en skarp og serviceminded regnskabskonsulent, der kan arbejde selvstændigt og samtidig trives i en samarbejdende kultur. Du motiveres af at skabe værdi for kunderne og har en analytisk og struktureret tilgang til dit arbejde.
Vi forestiller os, at du:
Har 5+ års erfaring inden for regnskab, fx fra revisionsbranchen, erhvervsservice, outcourcing eller økonomifunktion i en virksomhed
Har erfaring med afstemningsprocesser og regnskab fra A-Z
Har en relevant regnskabs- eller økonomisk uddannelse – en HD i regnskab er en fordel, men ikke et krav
Er stærk i anvendelse af digitale regnskabsløsninger og har et digitalt mindset
Er serviceminded og trives med at have kundekontakt
Har en struktureret og detaljeorienteret arbejdsform
Hvad tilbyder vi?
Vi ved, at dygtige medarbejdere trives bedst i en fleksibel og udviklende arbejdsplads. Derfor tilbyder vi:
En 4-dages arbejdsuge i efteråret – så du får mere tid til det, der betyder noget for dig
Mulighed for hjemmearbejde og fleksibilitet i arbejdstiden
Et stærkt fagligt miljø med mulighed for løbende kompetenceudvikling
En arbejdsplads med højt til loftet, hvor samarbejde og vidensdeling er i fokus
En alsidig hverdag med spændende kunder og opgaver
Lønpakke med pension, sundhedsforsikring og frokostordning
Sociale arrangementer og et godt kollegialt fællesskab
Er du vores nye regnskabskonsulent?
Hvis du kan se dig selv i denne rolle, så send os din ansøgning og CV snarest muligt. Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os – vi ser frem til at høre fra dig!
Vi glæder os til at byde en ny kollega velkommen!
Kontakt;
Leif Stolberg-Rohr Nørskov
lsn@danskrevision.dk
Tlf.: 5575 0198
Privatlivspolitik i forbindelse med rekruttering
Når vi modtager ansøgning og bilag, bliver det fremsendte materiale gennemlæst af den relevante leder med det formål at kunne besvare og vurdere indholdet i forhold til et defineret job.
Ansøgning og bilag bliver delt internt med relevante personer i rekrutteringsprocessen og bliver ikke videregivet til andre udenfor virksomheden.
Ansøgning og bilag gemmes, indtil rekrutteringsprocessen er afsluttet. Herefter vil ansøgning og bilag blive slettet. Ved uopfordrede ansøgninger gemmes ansøgning og bilag i maksimalt 6 måneder, hvorefter de slettes. Hvis ansøgning og bilag gemmes i mere end 6 måneder, indhentes særskilt samtykke hos kandidaten.
Læs mere om opbevaring af personlige data her
Hold dig opdateret
Sign up med din e-mail og modtag præcis den viden du skal bruge om vækst, lovgivning, revision og rådgivning til din virksomhed.
Læs om hvordan vi bruger dine oplysninger og hvilke rettigheder, du har i forbindelse med tilmelding - Tilmelding til nyhedsbrev - Sådan bruger vi dine oplysninger
Vedrørende dine yderligere rettigheder henviser vi til vores privatlivs- og cookiepolitik