Ændringer i selskabsloven betyder lovlige kapitalejerlån og et ApS til 20.000 kroner
Folketinget har vedtaget en række ændringer i selskabsloven, og disse ændringer har særligt betydning for små og mellemstore virksomheder og omfatter blandt andet en ophævelse af reglerne om ulovlige kapitalejerlån, men pas på …
… for skattereglerne er ikke ændret
Den 19. december 2024 vedtog Folketinget ændringer i selskabsloven med særlig fokus på små og mellemstore virksomheder. Ændringerne omfatter en reduktion af minimumskapitalen for anpartsselskaber, ophævelse af reglerne om ulovlige udlån til kapitalejere og ledelse samt nye muligheder for anpartsselskaber til at rejse kapital.
Pr. 1. januar 2025 er der trådt en række ændringer i kraft i selskabsloven. De væsentligste ændringer er, at:
Selskabslovens regler om kapitalejerlån er ophævet
Minimumskapitalen i et ApS er nedsat til 20.000 kroner
Der nu gives mulighed for equity crowdfunding i anpartsselskaber
Ophævelse af reglerne om ulovlige kapitalejerlån
Selskabslovens tidligere forbud mod kapitalejerlån er blevet ophævet, hvilket giver selskaber mulighed for at yde lovlige lån til kapitalejere og ledelse i større omfang end tidligere. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at der stadig er væsentlige betingelser, der skal opfyldes, ligesom der kan være alvorlige skattemæssige konsekvenser, hvis ikke selskabets ledelse håndterer udlånene korrekt.
Selvom de specifikke regler om kapitalejerlån er ophævet, gælder selskabslovens generelle principper fortsat for denne type dispositioner. Det betyder, at:
Ledelsen skal sikre, at selskabets økonomi er sund, og at kapitalberedskabet til enhver tid er forsvarligt. Det indebærer blandt andet, at der skal være tilstrækkelig likviditet til at dække både nuværende og fremtidige forpligtelser.
Selskabets ledelse må ikke træffe beslutninger, der giver visse kapitalejere en urimelig fordel på bekostning af andre kapitalejere eller selskabet som helhed.
Aftaler mellem en enekapitalejer og selskabet skal dokumenteres skriftligt, medmindre de indgås på sædvanlige vilkår som en del af et løbende økonomisk mellemværende.
Nedsættelse af minimumskapitalen i ApS pr. 27 februar 2025
En anden væsentlig ændring er nedsættelsen af minimumskapitalen i anpartsselskaber fra 40.000 kroner til 20.000 kroner.
Selskabskapitalen for anpartsselskaber har skullet registreres i Erhvervsstyrelsens it-system, og det har derfor nødvendiggjort en ændring af styrelsens registreringsløsning. Den ændring blev gennemført om aftenen torsdag den 27. februar 2025.
Det betyder, at det fra den 27. februar har været muligt at stifte nye anpartsselskaber med en selskabskapital på 20.000 kroner. Eksisterende anpartsselskaber kan fra samme dato foretage kapitalnedsættelser ned til den nye minimumsgrænse på 20.000 kroner så længe selskaberne fortsat opfylder selskabslovens krav til kapitalnedsættelser.
Nye muligheder for equity crowdfunding
Med de nye crowdfunding-muligheder opnås bedre adgang til finansiering i de tidlige faser af en virksomhed. De nye crowdfunding-regler giver nemlig anpartsselskaber mulighed for at rejse kapital via equity crowdfunding. Dette betyder, at selskaber kan udbyde anparter til offentligheden gennem godkendte crowdfunding-platforme.
Udbuddet af anparter kan også ske uden brug af en crowdfunding-platform; for eksempel via virksomhedens hjemmeside. Det gælder blandt andet udbud af anparter, som udelukkende retter sig mod kvalificerede investorer, der ikke har behov for investorbeskyttelse eller mod udbud, der retter sig mod op til og med 149 personer. Betingelserne for udbuddet er nærmere beskrevet i selskabsloven.
Undgå uforudsete økonomiske konsekvenser
Vedrørende lovliggørelsen af kapitalejerlån er det vigtigt at bemærke, at ændringerne i selskabsloven ikke påvirker skattelovgivningen. Ifølge skattereglerne anses lån fra selskabet til kapitalejere med bestemmende indflydelse (hovedaktionærer) stadig for at være hævninger uden tilbagebetalingspligt og beskattes derfor som enten løn eller udbytte. Dette gælder uanset, om lånet er lovligt i henhold til selskabsloven.
Desuden er det uden betydning, om lånet er en enkeltstående større sum eller et resultat af en løbende sammenblanding af selskabets og kapitalejerens økonomi. Som hovedaktionær skal du altså stadig betale skat af de midler, du låner af dit selskab.
Selvom lovændringen åbner for større fleksibilitet i kapitalforvaltningen, er det stadig afgørende at opretholde en klar grænse mellem selskabets økonomi og kapitalejerens private økonomi. Hvis du er i tvivl om, hvordan reglerne påvirker din virksomhed, så giv din lokale revisor et kald.