Hold julefrokosten hjemme - gratis og skattefrit for dine medarbejdere - eller giv et gavekort

Corona her ikke gjort det nemmere at holde firma-julefest eller firma-julefrokost, men der er faktisk ikke noget, der forhindrer dig og dine kolleger i at holde julefrokosten i mindre selskaber og alligevel samlet virtuelt - med fælles underholdning og måske en sving om under de respektive, lokale, corona-sikrede discokugler.

Den nye finanslov åbner også mulighed for at give et skatterfrit gavekort på op til 1.200 kroner til dine medarbejdere - men først i 2021.

Skattemæssigt er det ikke et krav, at julefrokosten afholdes fysisk i virksomhedens lokaler., og det betyder, at hvis du som arbejdsgiver helt eller delvist afholder udgifterne til den årlige julefrokost, så beskattes julefrokosten ikke, når arrangementet er af et rimeligt omfang og varighed.

Hvis du til gengæld vælger at give dine medarbejderne en gave i stedet for at holde julefrokost, er der ikke tale om et skattefrit julefrokostarrangement, og gaven skal derfor skattemæssigt behandles på samme måde som andre gaver fra virksomheden til medarbejderne - med mindre altså, at det drejer sig om et et gavekort og gives i 2021, for så gælder det, at du kan give et gavekort skattefrit til restaurationsydelser med en beløbsgrænse på DKK 1.200 årligt, som kan bruges til hoteller, restauranter og forlystelser, herunder teater- og biografforestillinger mv. Vi vender tilbage med mere information om den del i det nye år.

Arbejdsgiverbetalt julefrokost med underholdning og tilmed i private omgivelser

Julefrokosten kan altså afholdes i virksomheden eller på en restaurant, men også virtuelt, hvor medarbejderne deltager online, eventuelt samlet i mindre grupper. Hvis julefrokosten er virtuel, er den stadig skattefri for medarbejderne, selvom maden bliver leveret på hjemmeadresserne, og der er fælles, virtuel underholdning, fx stand-up eller musikalsk optræden.

Så du kan godt betale og holde julefrokost for dine medarbejdere, selvom medarbejderne indtager den hjemme i privaten og ikke i virksomhedens lokaler eller på en restaurant, som der måske var tradition for før Covid-19 indtog Danmark. I kan - med SKATs venlige velsignelse - sagtens holde fest virtuelt sammen, og dermed få en fælles online Coronafri firma-julefrokost.

Tilmed med underholdning, uden beskatning og med fuldt fradrag - også i 2021.

 
Forrige
Forrige

Covid-19: Kompensationsordningen for Faste Omkostninger - almindelig eller light?

Næste
Næste

DAC 6 - indberetning af grænseoverskridende ordninger pr. 1. januar 2021