Covid-19: Kompensationsordningen for Faste Omkostninger - almindelig eller light?

Ordningen for Faste Omkostninger fås i to udgaver - en almindelig og en light - den sidste kaldes også for "stedbundne omkostninger", og den er blevet justeret ved opdatering af bekendtgørelsen for ordningen lige før jul 2020. 

Den almindelige ordning - også kaldet "Faste Omkostninger med restriktioner" - er endnu ikke opdateret. Vi kigger på den seneste ændringsbekendtgørelse og hvilke ansøgningsmuligheder, du har og ikke har, når først du har ansøgt.

Justeringerne i bekendtgørelsen omhandler særligt følgende: 

Kompensationsperioden er forlænget og suppleret med implementering af kravet til omsætningsnedgang på 30%, så ordningen nu dækker følgende: 

  • 19. august 2020 - 31. oktober 2020: Omsætningsnedgang 35%. NB andre startdatoer alt efter regionale forskelle. 

  • 1. november 2020 – 31. januar 2021: Omsætningsnedgang 30% 

  • For forsamlinger over 10 personer og salg af alkohol: 26. oktober 2020 – 31 december 2020 eller 31. januar 2021 (30%). 

  • Nordjylland: 6. november 2020-26. november 2020 (30%). NB: Dog max så længe restriktionerne gjaldt for virksomheden.


I forhold til de gængse restriktioner med forbud mod at holde åbent, forsamlinger på 500/50 personer, grænselukninger og rejsebranchen, er der her suppleret med følgende virksomheder:

  • Forsamlinger over 10 personer (også i private hjem). 

  • Virksomheder, der sælger alkohol efter kl. 22.

  • Regional nedlukning Nordjylland november 2020.

  • Delvis nedlukning hele landet 9. december 2020 - 3. januar 2021.

Ansøgning og forlængelser Faste Omkostninger Light

Din virksomhed vil skulle vælge, om den ønsker at søge på den "almindelige" ordning for Faste Omkostninger med restriktioner eller Faste Omkostninger Light. Vælger du Faste Omkostninger Light og har du sendt ansøgning, vil det ikke være muligt at skifte mening og søge på den almindelige ordning. 

Ansøgningsfristen er 28. februar 2021.

Efterkontrol/dokumntationsfristen er 31. oktober 2021. Der er fortsat ikke krav om revisorerklæring for denne ordning.

Du kan allerede nu ansøge om kompensation for Faste Omkostninger for kompensationsperioderne frem til 3. januar 2021. Med de seneste ændringer til restriktioner, herunder forlængelsen til 17. januar 2021 og muligt længere endnu samt reduktionen af forsamlingsforbuddet til 5 personer, kan du med fordel overveje, om ansøgninger skal vente lidt, fx indtil bekendtgørelserne med detailkravene for nedlukningen henover jul og nytår og forlængelsen til 17. januar 2021 foreligger. 

 
Forrige
Forrige

Covid-19: Kompensationsordningen for selvstændige og freelancere

Næste
Næste

Hold julefrokosten hjemme - gratis og skattefrit for dine medarbejdere - eller giv et gavekort