Skattesvindel er årsag til forbrugerboykot

Når et brand er genstand for skandale eller negativ omtale, går det som regel ud over forbrugernes tillid – i hvert fald for en stund.

Forbrugernes reaktion kan variere fra alt mellem dårlige anmeldelser online og diskussioner på sociale medier til en direkte boykotning af brandet.

Kigger man på Europa, så er det spaniere og danskere, der er mest hidsige til at vende et brand ryggen. I hvert tilfælde på den korte bane. I Spanien er tallet nemlig 50% og i Danmark 45% på spørgsmålet om, hvorvidt man har boykottet et brand permanent eller i en periode som følge af en skandale med negativ presseomtale. Her er svenskerne og nordmændene lidt mere tilgivende med henholdsvis 29% og 28%.

Tallene stammer fra en frisk undersøgelse fra YouGov, og undersøgelsen viser, hvad der får forbrugere i 10 europæiske lande til at boykotte et brand permanent eller midlertidigt. I størstedelen af de adspurgte lande er mænd i øvrigt mere tilbøjelige til at boykotte et brand end kvinder.

I alle landene er fødevaresektoren hårdest ramt af brandboykotning, men også banker og finanssektoren mister kunder som følge af en skandale. Modebranchen er ligeledes repræsenteret i mange af landene, herunder både Norge, Sverige og Finland. Her skiller de danske boykottere sig ud fra deres nordiske naboer ved oftere at vende ryggen til brands fra telekommunikations-branchen, mens det i Spanien oftere går ud over supermarkederne.

Industries of boycotted brands.png

Vi er tilbage ved overskriften, for forbrugerene i de adspurgte lande er generelt enige om, at skade på miljøet, mishandling af dyr og uretfærdig behandling af de ansatte er de vigtigste årsager til at boykotte et brand, men danskerne skiller sig tydeligt ud, da den hyppigste årsag til boykot i Danmark er skatteomgåelse og skatteunddragelse (42%).

I Dansk Revision ved vi mere om skat end om forbruger adfærd - så vil du vide mere, kan du læse hele undersøgelsen her. Vil du vide mere om skat og skatteplanlægning, så du undgår at betale for meget eller for lidt eller blive boykottet, så læs mere her eller kontakt os direkte.

Reasons to boycot.png
 
Forrige
Forrige

Covid-19: Ny aftale for restauranter og festleverandører

Næste
Næste

Jazz, omstillingsparathed og fleksibilitet