Covid-19: Ny aftale for restauranter og festleverandører

Ny aftale giver hjælp til leverandører til aflyste fester samt tilskud til restriktionsramte restauranter, idet der er opnået enighed om en aftale til disse særligt hårdt ramte erhverv.

Aftalen indeholder således kompensation til leverandører til aflyste fester, en light-version af ordningen for faste omkostninger og tilskud til restriktionsramte caféer, restauranter og barer mv.

Særligt restauranter, cafeer, barer, festleverandører og andre er hårdt ramt af COVID-19, da regeringen har besluttet at skrue ned for aktiviteterne i branchen med nye restriktioner. Derfor denne aftale, der giver ekstra hjælp til netop disse erhverv.

Aftalen rummer følgende:

  • Leverandører til private fester og sociale begivenheder med mindst 50 deltagere afholdt uden for private hjem får adgang til at søge kompensationsordningen for selvstændige samt kompensationsordningen for virksomheders faste omkostninger.

    Det kan fx være teltudlejere, cateringfirmaer og musikere.

  • Der åbnes for kompensation til de virksomheder, der måtte kassere letfordærvelige varer indkøbt til arrangementer i weekenden den 26.-27. september 2020.

  • Der åbnes for en ”light-version” af kompensationsordningen for faste omkostninger til virksomheder. Virksomhederne vil kunne få kompensation for husleje, renter og bidrag på lån i ejendommen, forbrugsudgifter til el, vand og varme samt ejendomsforsikring og skatter.

    • Der er ikke krav om revisorerklæring på denne ordning.

    • Faste omkostninger light vil gælde fra den 19. august 2020 og til og med den 31. oktober 2020 med mulighed for forlængelse året ud, såfremt der fortsat vil gælde støtteberettigede COVID-19-relaterede restriktioner. 

  • Der åbnes for en aktivitetspulje på 200 millioner kroner (tidligere 100 millioner kroner jf. tidligere aftale) til de caféer, restauranter og barer, der er påbudt lukket kl. 22.00. De vil kunne søge om tilskud på op til 25.000 kroner pr. serveringssted, som skal bruges til at skabe øget aktivitet.

    • Virksomheder med misligholdt gæld til det offentlige (sendt til inddrivelse), vil ikke kunne modtage fra tilskudspuljen.

    • Hvis de tilskudsberettigede ansøgninger overstiger puljens størrelse på de 200 millioner kroner, nedjusteres alle tilskud proportionalt, så puljens tilskudsramme ikke overskrides.

    • Virksomhederne kan ansøge om tilskud frem til og med den 15. november 2020, hvorefter tilskuddene hurtigst muligt vil blive udbetalt. 

    • Hvis restriktionerne forlænges ud over den 31. oktober 2020, vil der kunne ansøges om kompensation efter de gældende ordninger for faste omkostninger og selvstændige. 

Forbehold for statsstøttegodkendelse
Aftalen kræver, at der udstedes en ny bekendtgørelse samt at ordningen statsstøttegodkendes. Derfor er de endelige betingelser endnu ikke fastlagt.

Læs aftalegrundlaget her

 
Forrige
Forrige

Covid-19: Lønkompensationsordningen er forlænget

Næste
Næste

Skattesvindel er årsag til forbrugerboykot