14 mia. kroner boligskat tilbagebetales

Boligejere, der har betalt skat af en for høj vurdering i perioden 2011-2020, får deres penge tilbage med rente. Tilbagebetalingen sker i takt med udsendelse af de nye ejendomsvurderinger.

Der skal tilbagebetales i omegnen af 14 mia. kroner (2021-niveau) skattefrit til boligejerne inklusive renter. Det forventes navnlig at være boligejere uden for de større byområder, der får penge tilbage.


14 mia. kroner er hvad danske boligejere har i vente, når Vurderingsstyrelsen over de næste år har gennemført cirka 1,7 millioner nye ejendomsvurderinger. Tilbagebetalingen er en led i den aftale, som Folketinget vedtog - den såkaldte tilbagebetalingsordning. Ordningen sikrer, at de boligejere, der har betalt skat af en for høj vurdering i årene 2011-2020, får penge tilbage.

Tilbagebetalingerne forventes aktuelt at omfatte ca. 715.000 ejerboliger, og det er værd at lægge mærke til, at selvom du som boligejer har betalt boligskat af for lave ejendomsvurderinger, så får du ikke en regning med tilbagevirkende kraft.

Tilbagebetalingsordningen har til formål at sikre nuværende og tidligere ejendomsejere en hurtig og smidig kompensation i de tilfælde, hvor 2011-vurderingen af ejerboliger har været for høj. Dette sikres ved, at du som ejendomsejer uden at skulle klage, automatisk får tilbudt en kompensation, hvis den første vurdering foretaget med det nye vurderingssystem viser, at der er betalt for meget i ejendomsværdiskat og/eller grundskyld fra 2011 og fremad.

Denne beregning foretages ved først at tilbageregne den nye 2020-vurdering til alle tidligere vurderingsår til og med 2011-vurderingen. Før tilbageregningen nedsættes både ejendomsværdien og/eller grundværdien med 20 procent som følge af det såkaldte forsigtighedsprincip. Dernæst foretages en genberegning af ejendomsskatterne.

Resultatet af disse beregninger sendes herefter som afgørelser efter tilbagebetalingsordningen til de relevante ejendomsejere. Herunder kan du se den gennemsnitlige tilbagebetaling af skat for nuværende ejerboliger pr. kommune (skat betalt af en for høj vurdering i 2011-2020), kroner i 2021-niveau.

Omfatter helårsboliger (enfamiliehuse og ejerlejligheder). Der er tale om skøn baseret på foreløbige vurderinger, hvorfor tallene kan ændre sig. Beløbet vil endvidere afhænge af, hvor hurtigt vurderingerne udsendes (på grund af rentetilskrivning). Kilde: Skatteministeriet

Omfatter helårsboliger (enfamiliehuse og ejerlejligheder). Der er tale om skøn baseret på foreløbige vurderinger, hvorfor tallene kan ændre sig. Beløbet vil endvidere afhænge af, hvor hurtigt vurderingerne udsendes (på grund af rentetilskrivning).
Kilde: Skatteministeriet

 
 
Forrige
Forrige

Covid-19: Sikret tryghed om udfasning af erhvervslivets milliardlån

Næste
Næste

Boligskatten for den typiske boligejer i 2024