Tag dit kørekort med på mobilen. En ny app er klar til brug

Fra 24 november 2020 kan du lade dit fysiske kørekort blive hjemme i skuffen, og i stedet anvende en nyudviklet app.

Appen er en digital udgave af kørekortet, og den fungerer både som gyldigt kørekort og som ID-bevis i lighed med det velkendte lyserøde kørekort -men kun i Danmark.

Den nye kørekort-app er ikke en afløsning for det trykte kørekort, men er et frivilligt tilbud til dig, der gerne vil bruge en digital løsning. Du skal således stadig beholde dit fysiske kørekort, når du har downloadet appen, men du behøver altså ikke tage det med dig på farten.

Du kender det godt - du er kommet hjemmefra uden din pung - diverse apps klarer dine betalinger - men ups, hvad med bilen? Tilbage igen eller tage chancen? Bliver du stoppet er det 1.000 kroner i bøde. Hele den del er du nu fri for at tænke på - i hvert tilfælde i Danmark. Den nye kørekort-app kan bruges som både ID-bevis og som kørekort. Du kan altså sagtens få hentet dine pakker på vejen hjem med gyldigt ID.

Appen hedder “kørekort” og kan downloades i både App Store og Google Play. Appen er udviklet af Digitaliseringsstyrelsen under Finansministeriet i samarbejde med Transportministeriet, Færdselsstyrelsen, Justitsministeriet og Rigspolitiet.

PS: Husk, at det er dit ansvar, at mobilen virker. Et dødt batteri eller en defekt skærm kan koste en bøde. Kørekort-appen virker i selvfølgelig i udlandet, men den er ikke gyldig i udlandet. Så husk dit kørekort, pas, ID mm, når du rejser udenfor Danmarks grænser.

Fakta om kørekort-appen

  • Kørekortet bliver det første ID-bevis i Danmark, der bliver digitalt. I løbet af 2021 lanceres også det gule sundhedskort i en digital udgave.

  • Siden 2018 har danskerne også kunne bruge deres NemID-nøglekort som app til smartphone. 2,8 mio. danskere bruger i dag NemID-nøgleappen.

  • Ved fremvisning af kørekort-appen til politiet, vil politiet scanne den indbyggede QR-kode for at bekræfte gyldigheden.

  • QR-koden er dynamisk, hvilket både højner sikkerheden og giver mulighed for, at politiet kan se fotoet i egen app – uden at man er nødt til at give sin telefon til betjenten.

Disclaimer

Forrige
Forrige

Er du midaldrende københavner eller ung med mod på en fed uddannelse?

Næste
Næste

Covid-19: Faste omkostninger i september og oktober