Covid-19: Faste omkostninger i september og oktober

Der er åbnet for ansøgninger til nye hjælpepakker for faste omkostninger for september og oktober 2020, og bekendtgørelserne er offentliggjorte.

Der er tale om to forskellige ordninger under overskriften faste omkostninger. Den ene kræver assistance fra din lokale revisor, den anden kan du selv ansøge.

Du kan muligvis “genbruge” din revisorerklæring, hvis du har søgt på forårets hjælpepakker.

Endvidere har mindre virksomheder længe efterspurgt en enklere model (læs: “ikke så bureaukratisk) for faste omkostninger, og det bliver nu muligt at få dækket op til 50.000 kr. af omkostninger til stedbundne faste omkostninger - husleje, ejendomsforsikring, renter og bidrag til lån i ejendom, vand og el. Det er denne ansøgning, der ikke kæver erklæring fra en revisor.

Det bliver nu også muligt at søge som leverandører til tvangslukkede virksomheder, at søge kompensation for begrænsninger i åbningstid, fx barer, cafeer og restauranter, herunder også for deres leverandører, samt søge kompensation som leverandør til private, aflyste arrangementer (det skærpede forsamlingsforbud på 50 personer).

Fælles for begge ordninger er imidlertid, at de gælder en række begrænsede brancher:

  • Forbud mod at holde åbent. Her er virksomheden helt lukket. Dette kan fx være diskoteker og natklubber.

  • Forbud mod at holde åbent i begrænset tidsrum. Dette gælder fx restauranter og barer og ved arrangementer, der er aflyst eller væsentligt ændret.

  • Forbud mod større forsamlinger over 500 personer (offentlig adgang) henholdsvis 50 personer (private, lukkede arrangementer udenfor private hjem).

  • For arrangementer på over 50 personer, kan kostprisen for omkostninger til kasserede eller bortdonerede varer i weekenden 26.-27. september 2020 også kompenseres med max 250.000 kr. Der skal være tale om varer, som ikke kan genbruges eller anvendes ved anden lejlighed.

  • Grænselukninger.

  • Rejsebranchen.

Det skal her bemærkes, at forbud mod at holde åbent, både helt lukket og i afgrænset tidsrum og for de større forsamlinger, også gælder for leverandører til virksomheder, der er direkte omfattet af forbuddet. Sådanne leverandører skal have direkte salg i form af gentagende transaktioner, til en virksomhed, der er omfattet af COVID19-restriktioner.

Ansøgningsfrist:
Bekendtgørelserne er nu blevet offentliggjort, og ansøgninger kan herefter indsendes. Ansøgningsfrist er 1. februar 2021 (i den ene bekendtgørelse er anført "9. december 2020", men dette må forventes ændret i en ændringsbekendtgørelse).

Forrige
Forrige

Tag dit kørekort med på mobilen. En ny app er klar til brug

Næste
Næste

Covid-19: Ny trepartsaftale om lønkompensation i Nordjylland