Hvidvask, SKAT, kontrol og resultater - skærpet indsat mod hvidvask virker

4.200 kontroller mod hvidvask i perioden fra 2018 til 2020 har resulteret i skatteopkrævninger for i alt 1,5 milliarder kroner.

Vi har tidligere omtalt den øgede skattekontrol, og påpeget vigtigheden af, at enhver har styr på sit og svarer enhver sit - et godt gammeldags princip og begreb, der sikrer, at samfundet fungerer og at de, der ikke helt har styr over tingene, bliver skubbet i den rigtige retning.

SKAT har de seneste år skærpet indsatsen over for hvidvask af penge, og det har vist sig at være en god ide, for alene i første halvår af 2021 førte 1.223 kontroller til opkrævninger for 319 millioner kroner. Kontrollerne har ført til en ændret skattepligtig indkomst eller moms i 89 pct. af tilfældene. Reguleringerne betyder, samtidig, at SKAT har udsendt regninger for 319 millioner kroner i perioden.

SKAT eller Skattestyrelsen, som det nu hedder, oprettede tilbage i 2020 et særligt hvidvaskcenter. Hvidvaskcenteret koordinerer blandt andet hvidvaskefterretninger på tværs af hele Skatteforvaltningen og sørger for størstedelen af kontrollerne.

Den hidtidige indsats mod økonomisk kriminalitet, momssvig og almindeligt skattesnyd blev samtidig med oprettelsen af Hvidvaskcentret samlet og forstærket med tilføjelsen af flere medarbejdere på skattecentrene i Fredericia og Hjørring. De varetager en vigtig opgave, og som revisorer bakker vi indsatsen mod svindel i almindelighed, samt mod organiseret kriminalitet og svindel i særdeleshed, op.

”Det er unfair konkurrence, og alarmerende med så meget svindel
- det skal vi til livs

Erik Lund, Bestyrelsesformand Dansk Revision A/S

Og at der har været et klart behov for en intensiveret indsats på hvidvaskområdet, vises tydeligt af tallene, for hvis vi kigger isoleret på april 2021, så har Hvidvaskcenteret gennemført 220 kontroller og fortaget reguleringer i 93 pct. af tilfældene. Det har givet et - skal vi kalde det - provenu på 53 millioner kroner, hvilket er det hidtil største resultat for en måned inden for den målrettede hvidvaskkontrol.

FAKTA

Antallet af efterretninger til SKAT er steget kraftigt, og de stiger fortsat kraftigt. Det sker i takt med blandt andet bankernes øgede indsats mod hvidvask.

SKAT undersøger skatte- og afgiftsmæssige forhold, mens politiet varetager den del af hvidvaskindsatsen, er fordrer en politimæssig efterforskning. Eksemplerne på SKATs kontrol på området er indtægter ved uregistreret virksomhed, sager om kædesvig eller uberettigede udbetalinger fra det offentlige. Herudover er der indtægterne fra anden kriminalitet, der kan bestå i at købe dyre varer, som herefter sælges videre, så fortjenesten umiddelbart fremstår lovligt.
Læs mere om det skærpede kontantforbud her

 
 
Forrige
Forrige

Cecilie Hother om online-iværksættere og instagram - Dansk Revision om online-beskatning.

Næste
Næste

Covid-19: Sikret tryghed om udfasning af erhvervslivets milliardlån