Kombinerede restriktioner, tekniske udfordringer og juridiske ditto
Når du ansøger om kompensation for Faste Omkostninger, skal du være opmærksom i relation til både efterårsordningen til 31. oktober 2020 og vinterordningen 1. november 2020- 28. februar 2021.
Ved ansøgninger for faste omkostninger for både efterårsordningen til 31. oktober 2020 og vinterordningen 1. november 2020- (pt.) 28. februar 2021 er der en række forhold, der vanskeliggør udformningen af ansøgningerne. Årsagen er både tekniske udfordringer med ansøgningsmodulet på virk.dk og juridiske problemstillinger, hvor fortolkninger er vanskelige.
Restriktioner er inddelt i numre, og vi kigger på et par eksempler, der omhandler restriktionerne 2, 4 og 10, og som samtidig omhandler virksomheder, der er berørt af flere restriktioner på samme tid.
Det kan virke lidt kringlet, og du er selvfølgelig altid velkommen til at lade din lokale revisor hjælpe dig. Vi kaster os med stor iver over både kringler og kringlede opgaver…
…Nå, men til sagen!
Kombinerede restriktioner - kombination af restriktioner
Er du som ansøger berørt af flere restriktioner, har ansøgningen hidtil skulle indtastes pr. restriktion. Krav til omsætningsnedgang skulle opfyldes pr. restriktion. Kompensationen dækkede til gengæld alle de faste omkostninger efter en trappemodel.
Det nye er, at Erhvervsstyrelsen nu har tilrettet ansøgningsmodulet, så ansøger har mulighed for at indtaste på flere restriktioner i samme ansøgning. Krav til fald i omsætning på hhv. 30% eller 35% vil fortsat skulle opfyldes pr. restriktion.
I forhold til omkostningerne vil det være fald i omsætning i alt (læs: den samlede omsætning), der afgør, hvor stor kompensationen vil være i henhold til kompensationstrappen.
Nedenfor er skitseret et eksempel vedrørende en restaurant.
Restriktion 10 - Delvis nedlukning
Delvis nedlukning omfatter perioden fra 9. december 2020 - 28. februar 2021, og her har Erhvervsstyrelsen - omend kun mundtligt - bekræftet, at denne restriktion dækker alle virksomheder, uanset om virksomheden er omfattet af en restriktion eller ej. Med denne fortolkning har styrelsen også åbnet for yderligere fleksibilitet, således at virksomheder, der er omfattet af restriktion 10 kan vælge mellem følgende (også skitseret i nedenstående figur):
100% kompensation ved en omsætning på 0
ELLER
100% kompensation ved at vælge datoer for trinvis nedlukning af brancher (18. december - 21. december og 25. december 2020 samt 8. januar - 28. februar 2021)
Dansk Revision - Vi er lige her - i dit lokalområde
Husk, at vi altid er lige her - uanset om du kender os i forvejen eller har brug for et nyt bekendtskab. Du vil måske opleve, at en revisor kan være meget værd, og måske også at nærvær er mere værd.