Forskerne har talt: Dine kolleger er årsag til øget gældsætning og mindre opsparing
Både du og andre hårdtarbejdende er udsat for et skjult gruppepres, hvilket vel indirekte betyder, at det er dine kolleger og deres umådeholdne ødselheds skyld, at dit betalingskort gløder …
Undrer du dig nogle gange over, hvor dine penge bliver af, så er der hjælp at hente fra videnskaben - og dine kolleger. Forskning viser nemlig, at menneskers forbrug i høj grad er påvirket af deres kolleger. Tag med et smut ned i den økonomisk-videnskabelige sommerafdeling.
Har din kollega skruet godt op for sit privatforbrug, er du tilbøjelig til at følge efter. Det viser forskning fra Institut for Forretningsudvikling og Teknologi ved Aarhus BSS, Aarhus Universitet. Her har man i mere end 12 år undersøgt forbrugsmønstre hos ansatte på danske arbejdspladser i samarbejde med forskere fra Stanford University samt Universitetet i Geneve.
Forskningen viser også, at kolleger med de samme forbrugsvaner ofte bliver tiltrukket af de samme virksomheder, og at deres forbrug tilmed bliver påvirket af de samme, ydre omstændigheder; f.eks. reklamer eller en igangværende højkonjunktur.
Så kig til siden, og find ud af, om du er ansat i en højtforbrugende kollega-kultur.
“”Folk ønsker simpelthen at holde trit med deres kollegers privatforbrug, og derfor tilpasser de deres forbrugsmønstre til kollegernes forbrugeradfærd.”
Anders Frederiksen, Professor i forretningsøkonomi og økonomi ved Aarhus Universitet
Keeping up with the Joneses
Du har måske af og til taget dig selv i at sidde og tænke på din kolleger; på deres liv og måske på den nye Tesla, en af dem parkerede på firmaets nyopsatte el-ladesstander-p-plads. Lige ved indgangen naturligvis.
Måske der var en ferie i USA, de fortalte om eller også var der noget med en tilbygning, et ur, et smykke; nyt tøj? Det er ikke sikkert, at du er bevidst om det, til gengæld er det ganske naturligt og ikke spor overraskende for forskerne, at mennesker via forbrug ønsker at signalere den samme sociale status som andre. Det har endda et fagudtryk og økonomer kalder fænomenet keeping up with the Joneses-effekten.
Det, der til gengæld overrasker er, i hvor høj grad de sociale interaktioner med dine kolleger på jobbet har en udslagsgivende betydning for dit privatforbrug. Du ønsker simpelthen at holde trit med dine kollegers privatforbrug, og derfor tilpasser du dit forbrugsmønster til dine kollegers forbrugsmønstre - og muligvis forbrugsvaner.
Øget gældsætning og mindre opsparing
De fleste af os mener nok, at vi er nogenlunde økonomisk ansvarlige, og at vi selv kan administrere vores økonomi, men i følge studiet kan dine kollegers påvirkning faktisk lede dig til overforbrug eller et skævvredet forbrug hen imod luksusvarer. Det kan også betyde øget gældsætning eller manglende opsparing til pensionen.
Forskerne har benyttet registerdata fra Danmarks Statistik, som i forbindelse med forskningsprojektet også har stået for indsamlingen af tusindvis af spørgeskemaer fra danskere, som er blevet spurgt til deres forskellige forbrugsvaner.
Undervejs har forskerne afvist en lang række forklaringer, og de kan derfor præcist sige, at det er keeping up with the Joneses-effekten og ikke andre omstændigheder, der er årsag til de ensartede forbrugsmønstre blandt kolleger på samme arbejdsplads.
Er der en pointe?
Hvis du nu sidder og tænker (ligesom resten af befolkningen i øvrigt), at reklamer ikke virker på dig, og at du måske ikke er voldsomt vild med dine kolleger endsige interesseret i deres forbrug, så har du naturligvis helt ret; Forskerne tager fejl, og de burde have spurgt dig.
Og der er ingen umiddelbar pointe - ikke andet, at du sandsynligvis alligevel er afsløret, og at der så er endnu en ting at være opmærksom på, når du står om morgenen og ikke helt ved, hvilken designergarderobe, du skal tage på på arbejde i dag ….
… nåeh ja; og så er vi ganske gode til budgetter og likviditetsstyring i Dansk Revision, hvis du står og mangler en fagmand eller kvinde …
FAKTA:
Keeping up with the Joneses
En engelsk talemåde som beskriver, at folk altid ønsker at eje de samme dyre genstande og gøre de samme ting som deres kolleger, venner eller naboer, fordi de er bekymrede for at miste deres plads på den sociale rangstige.
Termen er i dag adopteret af moderne økonomer som en af forklaringerne på, hvorfor conspicuous consumption (eng. 'iøjnefaldende forbrug') finder sted hos mennesker. Begrebet betegner forbruget af varer med det formål at signalere en bestemt livsstil eller social status til omverdenen.