Skat, afgifter, svindel og svig - Hårdere straf og hurtigere konsekvens

I Danmark kan svindel med skatter og afgifter straffes med bøde eller fængsel, men ikke hårdt nok mener et flertal i Folketinget.

Seks tiltag skal nu medvirke til at styrke indsatsen yderlige mod skatteøkonomisk kriminalitet, og som revisorer bakker vi altid op om indsatser mod skatte- og afgiftssvindel, da det styrker konkurrencen og sikrer lige og fair vilkår for alle aktører.

En række reformer af skattekontrollen over de seneste år har blandt andet medvirket til flere, effektive kontroller, der igen har medvirket til, at flere virksomheder og enkeltindivider er blevet opdaget i snyd eller svig. Og med 6 nye tiltag vil et flertal i folketinget skærpe sanktionerne og give skattevæsenet nye muligheder for en hurtigere og hårdere sagsbehandling.

Det er mest fair, når alle følger de gældende regler, og det er altid træls, når nogen snyder. Det gælder i spil, i sport, i livet og i forretning. Derfor skal skattesvindlere rammes hårdere og hurtigere - det er afgørende for tilliden til skattevæsenet.

Lige omkring 1.000 mennesker er der blevet ansat i skattekontrollen over de seneste år, og de er godt i gang med at afdække svindel og uregelmæssigheder. Antallet af skattestraffesager er steget markant (Siden 2018 er antallet af igangværende skattestraffesager næsten tredoblet), og det har medført længere sagsbehandlingstider på straffesager på gennemsnitligt 600 dage i 2022.

Udover det åbenlyst indlysende ved den lange sagsbehandling; nemlig at svindlerne kan se langt og længe efter en hurtig og mærkbar straf for at snyde (hvilket de sikkert ikke har noget imod), så betyder det samtidigt, at skattevæsenet ender med at bruge mange ressourcer på at forhindre, at sager ikke forældes, mens de venter på at blive behandlet. Den tid går fra den øvrige “skattejagt”, og derfor skal de nye tiltag give skattemyndighederne end hjælpende hånd til gavn for den fælles kasse.

De 6 tiltag til at styrke indsatsen mod skatteøkonomisk kriminalitet

1. Højere bøder og beløbsgrænser i fængselssager

   Skatteforvaltningen sender straffesager til politiet, hvis der er tale om forsætlig unddragelse af skat eller moms for over 250.000 kroner, eller når en forsætlig unddragelse af punktafgifter er over 100.000 kroner. Skatteforvaltningen vil i disse tilfælde gå efter fængselsstraf, og opnår de det, så vil udgangspunktet være en bøde oveni fængselshatten på én gang det unddragne beløb.

   Denne bøde skal fordobles, og samtidig skal beløbsgrænsen for fængselsstraf hæves til 500.000 kroner. Det lyder måske ikke som en stramning, men ikke desto mindre vil det betyde, at i flere af disse sager vil bøden stadig blive fordoblet, men de samme sager kan nu afsluttes hurtigere af Skatteforvaltningen, idet mange sager i dag alligevel bliver afgjort med betinget fængsel.

   Gentagende, forsætlige unddragelser straffes fortsat med fængsel og en bøde oveni, hvis unddragelsen er over 250.000 kroner.

2. Indførsel af tillægsbøder i smuglerisager

   I dag gives der ikke en tillægsbøde, hvis der idømmes fængsel for sager der angår smugleri.

   Dette skal ændres, så der nu tildeles tillægsbøder i smuglerisager.

3. Enklere og hårdere udmåling af bødestraf

   Den progressionsgrænse på 60.000 kroner, der i dag gælder ved beregningen af bøder for skatte- og afgiftssvig, forsvinder. Det vil gøre processen lettere, idet der nu kun skal tages hensyn til, om unddragelsen er:

   1. Groft uagtsom:
      Bøden vil udgøre en gang det unddragne beløb.

   2. Forsætlig.
      Bøden vil udgøre to gange det unddragne beløb.

4. Skærpet konsekvens over for handel med falske fakturaer

   Du har sikkert både læst og set TV om de såkaldte fakturafabrikker, der bruges til at sende fiktive fakturaer og dermed svindle med skatter og afgifter. I dag trækkes ledelsesmedlemmerne af disse fabrikker i retten for en eventuel erstatning, og det tager tid.

   Fremadrettet vil man indføre et hæftelsesansvar hos de ledelsesmedlemmer, der anvender falske fakturaer, hvilket betyder, at de nu selv hæfter for de unddragne skatter i det øjeblik unddragelsen er fastslået. Samtidig gives mulighed for at inddrage svindelvirksomhedernes registrering. Tiltaget vil kun ramme dem, der handler forsætlig eller groft uagtsomt, og der vil fortsat være adgang til at få en sag prøvet ved domstolene.

5. Hurtigere indefrysning af bankkonti
   Personerne bag organiseret og systematisk skattesvindel forsøger ofte at føre udbyttet fra svindlen ud af landet via bankoverførsler. I dag skal skattevæsenet foretage indefrysning af bankkonti via fogedretten.

   Med det femte tiltag vil skattevæsenet - i de sager, hvor der er en nærliggende risiko for forsætlig eller groft uagtsom skatteunddragelse - få såkaldt “administrativ adgang” til at foretage en indefrysning. En administrativ indefrysning af bankkonti skal altid efterfølgende prøves hos domstolene.

6. Ens beløbsgrænse for unddragelsessager
   I dag kan skattevæsenet rejse en sag om skatte- eller afgiftsunddragelse, når unddragelsen overstiger visse beløbsgrænser.

   Beløbsgrænsen ønsket hævet til 40.000 kroner gældende i alle sager. I unddragelsessager under 40.000 kroner vil straffen fremadrettet være en bøde. Tiltaget skal sikre, at de større sager prioriteres, mens de mindre sager mødes med en hurtig, administrativ straf.

Regeringen fremsætter i efteråret 2023 et lovforslag med de seks sanktionstiltag.

Disclaimer