Skattekontoen - Hvad er Skattekontoen?
Skattekontoen blev nok for alvor kendt og aktuel under Covid-19, hvor udskudte betalingsfrister gav mange virksomheder en øget likviditet i en periode.
Samtidig hævede man den såkaldte udbetalingsgrænse, så det var muligt at bruge kontoen som en form for bank. Grænsen er tilbage på normalt niveau, men Skattekontoen er fortsat essentiel at kende til - for hvad er Skattekontoen egentlig for en størrelse?
Skattekontoen giver dig et samlet overblik over, hvad du har indberettet og betalt, og hvad du skylder i blandt andet moms, lønsumsafgift, A-skat og am-bidrag, selskabsskat, a conto-selskabsskat, udbytteskat, punkt- og miljøafgifter, andre afgifter samt gebyrer og renter.
Du har en Skattekonto pr. cvr-nr. eller SE-nr, og hvis din virksomhed har flere SE-numre, har du en Skattekonto pr. SE-nr. Har du en personligt ejet virksomhed, så er din B-skat ikke omfattet af Skattekontoen.
Skattekontoen opererer med en udbetalingsgrænse. Det er populært sagt det beløb, der afgør, om SKAT udbetaler penge til dig eller lader dem blive stående på Skattekontoen. Hvis du ikke selv har sat en udbetalingsgrænse, vil alle tilgodehavender over 200 kroner blive udbetalt.
Udbetalingsgrænsen kan normalt højst være 200.000 kroner (du kan populært sagt have stående 200.000 kroner på SKATs konto). Det kan være en fordel for dig at have en højere udbetalingsgrænse, hvis du eksempelvis er en mindre virksomhed, der ønsker at være i god tid med betalinger af eksempelvis moms eller andre afgifter.
Vær også opmærksom på, at SKAT udligner beløbene efter princippet FIFO (first in first out). Du kan altså ikke selv bestemme, hvilken post du vil betale. Det er altid den ældste gæld, der bliver betalt først. Vær her opmærksom på, at eventuelle rentetilskrivninger også indgår som en kronologisk gældspost.
Udbetaling fra Skattekontoen
En positiv saldo på Skattekontoen udbetales til din virksomheds NemKonto inden for fem hverdage. Det skyldes en bestemmelse i Opkrævningsloven, der siger, at myndigheder, herunder SKAT, ikke må beholde din virksomheds penge i mere end fem hverdage.
For at undgå en tilbagebetaling, skal du altså selv hæve udbetalingsgrænsen, fordi du ellers vil få penge retur inden for fem hverdage uanset årsagen til indbetaling.
Hvis din virksomhed ikke har en nem-konto tilknyttet, så kan udbetalinger fra Skattekontoen ende på en konto hos digitaliseringsstyrelsen.
Lad os tage et eksempel.
Din udbetalingsgrænse på Skattekontoen er sat til 100.000 kroner, og saldoen er 0 kroner. Du indbetaler nu 155.000 kroner i skyldig moms den 20. i en måned med indberetningsfrist den til den 1. måneden efter.
Der er mere end fem hverdage til indbetalingsfristen, og SKAT tilbagefører nu 55.000 kroner (differencen imellem udbetalingsgrænsen og det faktisk, indbetalte beløb)., og du skal nu genindbetale de 55.000 kroner for at undgå en rykker.
Hvad der er relevant for din virksomhed, kan du altid vende med din lokale revisor, men i det nævnte eksempel bør din virksomhed nok hæve udbetalingsgrænsen på Skattekontoen til minimum 155.000 kroner.
Du kan selv ændre udbetalingsgrænsen på Skattekontoen
Har du ikke selv sat en grænse, så vil alle beløb over 200 kroner som udgangspunkt blive udbetalt. Dette gælder dog ikke, hvis din virksomhed har gæld, der er sendt til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. I sådanne tilfælde sættes udbetalingsgrænsen ud af kraft. SKAT tjekker altid om du har gæld, inden de udbetaler.
Udbetalingsgrænsen kan højest være 200.000 kroner, og der gives normalt ikke dispensation til at forhøje udbetalingsgrænsen yderligere. Der betales ikke eventuelle negative renter af et indestående på Skattekontoen - kreditrenten er pt. 0 pct.
Du kan ændre dine betalingsgrænser her
Indberetning til Skattekontoen
Du vil normalt kunne se en indberetning dagen efter på din Skattekonto. Hvis du skal betale et beløb, vil beløbet stå som et negativt beløb. En opkrævning er altså et minus på Skattekontoen. Ligeledes vil et eventuelt tilgodehavende stå som et positivt beløb.
Hvis du ikke indberetter, udarbejder SKAT en foreløbig fastsættelse. Den foreløbige fastsættelse vil indgå på Skattekontoen på samme måde, som hvis du havde indberettet. Når SKAT efterfølgende modtager din indberetning, erstatter din indberetning den foreløbige fastsættelse.
Du kan læse meget mere om Skattekontoen her
Betalingsordning for Skattekontoen
Hvis din virksomhed ønsker at “betale af” på åbne beløb på Skattekontoen, så kan der oprettes. Det “koster” 0,7 % i rente om måneden, og reneterne er ikke fradragsberrettigede.
Ønsker du en betalingsordning kræver det, at din virksomhed opfylder en række betingelser, herunder blandt andet, at der ikke må være Skattekontogæld, der er til inddrivelse. Herudover må der kun være én betalingsordning ad gangen, og virksomheden må ikke have en eller flere indberetninger, der er blevet foreløbig fastsat, fordi virksomheden ikke har indberettet A-skat, moms eller øvrige afgifter.
Endelig gælder at:
Betalingsordningen kan ikke omfatte toldfordringer/toldposter.
Virksomheden skal have overholdt eventuelle andre betalingsordninger på Skattekontoen inden for den sidste måned.
Betalingsordningen kan højst gælde i 1 år.
Første betaling af en rate af betalingsordningen skal være mellem 8-30 dage efter, du har oprettet den. Første betalingsdato skal være en hverdag.
Virksomhedens gæld skal være på mindst 800 kroner.
Du kan læse mere om oprette en betalingsordning for Skattekontoen her
Rentetilskrivning på Skattekontoen
Hvis du ikke indbetaler skyldige beløb til tiden, vil der løbe renter på fra sidste rettidige betalingsdato og frem til betalingstidspunktet. Rentesatsen er 0,7 % om måneden (2023), og renten revideres en gang årligt; næste gang ved udgangen af 2023.
Renter beregnes som en saldorente, hvilket vil sige, at renten beregnes dagligt på baggrund af den skyldige saldo. Rentesatsen er fælles for alle krav, der indgår i saldoen. Den beregnede rente tilskrives en gang om måneden og indgår i den skyldige saldo.