Beatles, Vor Frue, Orientekspressen og omregistrering fra IVS til ApS
Iværksættere er defineret ved en eller flere personer, som formår at føre "den gode idé" ud i livet. Iværksættere er en fællesbetegnelse for mennesker som eksempelvis er selvstændige, risikovillige, innovative og/eller kreative.
Et iværksætterselskab er et kapitalselskab, der giver ejerne en begrænset hæftelse på blot en krone. IVS er forkortelsen for et Iværksætterselskab, og mere end 20.000 af de ovennævnte iværksættere mangler at omregistrere deres virksomhed inden den forlængede frist den 15. oktober i år.
Iværksætterselskaber hører snart fortiden til idet alle ejere af et IVS skal have truffet beslutning om omregistrering eller opløsning af selskabet. Alternativt bliver selskabet tvangsopløst ved Skifteretten.
Folketinget besluttede, efter en heftig debat i foråret 2019, at afskaffe iværksætterselskaberne, da Tinget i sidste ende vurderede, at selskabsformen ikke havde haft den ønskede effekt. Oprindeligt var fristen for omregistrering eller opløsning af iværksætterselskaber 15. april 2021, men Folketinget besluttede i efteråret 2020 at forlænge fristen til 15. oktober 2021.
Selvom fristen er 15. oktober 2021, kan det allerede nu være en god idé at få truffet en beslutning, da der skal indregnes behandlingstid både internt og eksternt. Beslutningen om omregistrering til ApS tages eksempelvis på en generalforsamling med det samme krav til flertal, som gælder for vedtægtsændringer, hvilket vil sige med 2/3 flertal.
Hjælp til omregistrering fra IVS til ApS
I Dansk Revision har vi stor erfaring med omdannelse af selskaber, og du kan få brug for kvalificeret rådgivning, når du skal omdanne dit selskab. Vi tager gerne en dialog med dig, inden du træffer det endelige valg.
Du kan få hjælp til omregistrering ved at skrive til os i chatten eller skrive her
Fakta
Den 1. juni 1497 blev Danmarks første universitet indviet ved en højtidelighed i Vor Frue Kirke i København.
Den 1. juni 1889 afgik Orient-ekspressen for første gang fra Paris til Konstantinopel.
Den 1. juni 1967 udkom Beatles lp'en "Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band".
Om folkene bag disse begivenheder ville matche den moderne fortolkning af en iværksætter, skal vi lade være usagt. Et faktum er dog, at de ændrede verden og gjorde en forskel.
Hvis du også vil gøre en forskel samt ejer et IVS, så husk den 15. oktober …