Omregistrering af IVS til ApS

Fristen for omregistrering af et IVS var 15. oktober 2021.

IVS til ApS

 

Folketinget vedtog 9. april 2019 at afskaffe selskabsformen IVS, og ændringsloven trådte i kraft 15. april 2019. Den oprindelige frist for omregistreringen af IVS til ApS var 15. april 2021. Den blev ved lov 2199 af 29. december 2020 udskudt med seks måneder til 15. oktober 2021. 

Kapitalkravet til et Anpartsselskab er blev ved samme lejlighed sat ned fra 50.000 kroner til 40.000 kroner.

Hjælp til selskabsform?

Tag en dialog med os inden du træffer det endelige valg.

Fakta om IVS - Iværksætterselskab

Iværksætterselskabsformen - IVS - blev afskaffet med en ændring af selskabsloven 9. april 2019. Hermed ophørte en æra, hvor det var muligt at starte et selskab op med en selskabskapital på 1 krone. Et Iværksætterselskab - forkortet IVS - var reelt et kapitalselskab, og et kapitalselskab giver en række fordele i forhold til personligt ejede virksomheder. Den nedre grænse for selskabskapital i et IVS var, som nævnt ovenfor, på blot 1 krone. Det betyder, at alle kunne starte et IVS for kun 1 krone, og det skulle, i følge det oprindelige lovforslag helt tilbage i januar 2014, gøre det lettere at starte egen virksomhed uden at skulle investere de 50.000 kroner, der dengang var den nedre grænse for kapitalens størrelse i et Anpartsselskab - ApS. Kravet er i dag 40.000 kroner. Der var pr. 1. august 2020 cirka 32.000 aktive iværksætterselskaber i Danmark.

Snyd og misbrug med IVS - Iværksætterselskab

Iværksætterselskabsformen har altid mødt skeptiske kommentarer og meget kritik - ikke for iværksætterriet generelt, men primært på grund af mulighederne for misbrug. Ejere af kapitalselskaber hæfter nemlig som udgangspunkt kun for den selskabskapital, som selskabet oprettes med. For Iværksætterselskaber gælder, at selskabet kunne oprettes med en selskabskapital på helt ned til 1 krone. Selskabet kunne herefter optage gæld, undlade at betale skat og moms, og herefter erklære sig konkurs ved tvangsopløsning. Ejeren hæftede kun for selskabskapitalen på 1 krone.

Senest opdateret december 2022

Få hjælp til omregistrering eller oprettelser af selskaber

  • At omregistrere et selskab kan være en omfangsrig proces, der kræver god planlægning. Vi anbefaler derfor kraftigt, at du tager en dialog med en revisor, inden du træffer det endelige valg.

  • I Dansk Revision har vi stor erfaring med omdannelse af selskaber, og du får brug for kvalificeret hjælp, hvis du vil omdanne dit selskab.

  • Du får en kompetent rådgiver med solid erfaring. Det sikrer, at du får fundet den løsning, der er bedst for dig i forbindelse med omdannelsen af dit selskab.