Nye regler om grænseoverskridende fusioner, spaltninger og selskabsomdannelser.
Mobilitetsdirektivet er netop blevet implementeret i selskabsloven, og det ændrer reglerne om grænseoverskridende spaltninger og fusioner samtidig med, at det giver adgang til at gennemføre grænseoverskridende selskabsomdannelser - de såkaldt grænseoverskridende transaktioner.
De nye regler om grænseoverskridende fusioner, spaltninger og omdannelser trådte i kraft den 10. marts 2023.
De nye regler om grænseoverskridende fusioner, spaltninger og omdannelser er trådt i kraft, og vi forventer, at de udvidede krav til blandt andet medarbejderinformation og medarbejderhøring med al sandsynlighed vil forlænge processen for grænseoverskridende transaktioner, og de udvidede krav til dokumentationen vil medføre, at grænseoverskridende fusioner oftest vil være væsentligt mere komplekse end ved fusioner mellem danske selskaber.
Lad os indledningsvist slå fast, at når vi taler om grænseoverskridende omdannelser, så er det defineret ved en transaktion, hvorved et selskab uden at blive afviklet, opløst eller likvideret, omdanner sin selskabsform til en selskabsform i et andet EU-land. For at en grænseoverskridende omdannelse kan være en realitet, skal selskabet som minimum flytte sit vedtægtsmæssige hjemsted
Hvad er mobilitetsdirektivet?
Mobilitetsdirektivets formål er at harmonisere EU-medlemslandenes regler for grænseoverskridende transaktioner, herunder sikre en passende beskyttelse af kapitalejere, kreditorer og medarbejdere. Mobilitetsdirektivet lovgrundlag er vedtaget ved lov nr 243 af 07/03/2023 - Lov om ændring af selskabsloven og forskellige andre love.
De nye regler skal gøre det lettere for danske kapitalselskaber at gennemføre grænseoverskridende transaktioner på tværs af landegrænser i EU/EØS, når transaktionerne er reguleret af det samme regelsæt i landene, og det vil være fair at sige, at indførelsen af regler om grænseoverskridende selskabsomdannelser er lidt af en nyskabelse i dansk ret.
De væsentligste ændringer - Mobilitetsdirektivet
Ledelsen af selskabet skal nu afgive flere erklæringer, end tidligere, og samtidig får kapitalejere, medarbejdere og kreditorer mulighed for at indgive bemærkninger til de respektive spaltnings- omdannelses- eller fusionsplan. De nye regler betyder således en bedre beskyttelse af kapitalselskabernes kapitalejere, kreditorer og medarbejdere, og yderligere er der indført krav om medarbejderinformation og medarbejderhøring.
Der stilles skærpede krav til indholdet af redegørelsen fra det centrale ledelsesorgan om virkningerne af den grænseoverskridende transaktion, og redegørelsen skal i højere grad varetage medarbejdernes interesser.
Der indføres højere grad af beskyttelse af kapitalejere, herunder krav om, at planen skal indeholde oplysning om kapitalejernes ret til at kræve deres kapitalandele indløst mod et kontant beløb, der svarer til kapitalandelenes værdi, og der indføres en frist om, at indløsningsbeløbet skal være betalt senest 2 måneder efter transaktionens virkningstidspunkt.
Kreditorer og kapitalselskabet kan op til 3 måneder efter offentliggørelse af planen indbringe en sag for skifteretten, hvis der mellem kapitalselskabet og kreditorer er uenighed om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed, eller om, hvorvidt en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig. Derudover gælder for omdannelser, at kreditorer, hvis krav er opstået før offentliggørelsen af planen, kan indgive søgsmål mod kapitalselskabet på kapitalselskabets hjemsted før omdannelsen inden for 2 år fra transaktionens virkningstidspunkt.
Kapitalselskabet skal sikre, at medarbejderne via deres repræsentanter har fået mulighed for at udtale sig og i så fald har modtaget et begrundet svar fra ledelsen, inden der træffes beslutning om at gennemføre transaktionen.
Erhvervsstyrelsen skal føre øget kontrol før udstedelse af attesten forud for transaktionen. Attesten udstedes ikke, hvis Erhvervsstyrelsen vurderer, at transaktionen er etableret med henblik på misbrug eller svigagtige formål, der fører til eller tilsigter at føre til unddragelse eller omgåelse af EU-retten eller national ret, eller med kriminelle formål.
Lovgrundlag Mobilitetsdirektivet
Lov nr 243 af 07/03/2023 - Lov om ændring af selskabsloven og forskellige andre love
Retsinformation.dk/eli/lta/2023/243