International revisor og lokal revision - lokal revisor og international revision
For mange virksomheder er transaktioner på tværs af landegrænser noget, der er en aktiv del af hverdagen, og i Dansk Revision er vi naturligvis ikke eksperter i eksempelvis spansk eller brasiliansk skatte- og afgiftsret, men …
… vi kender nogen, der er …
På de internationale markeder er det afgørende for store og små virksomheder at have en stærk tilstedeværelse. Derfor er internationale kontakter vigtige. Dem har vi i Dansk Revision via vores samarbejde med GGI.
En dybdegående forståelse af lokale, juridiske og skattemæssige forskelle er et must for at få succes med grænseoverskridende aktiviteter. GGI-alliancen giver os som revisorer, og dig som vores kunde, adgang til specialister og unik rådgivning i mange lande verden over.
GGI er en sammenslutning af internationale, uafhængige revisions-, regnskabs-, advokat- og konsulentfirmaer: Vi har et erklæret mål om at hjælpe vores kunder på tværs af landegrænser. Sammen finder vi den rigtige løsning på ethvert økonomisk, juridisk eller skattemæssigt problem for din virksomhed.
Hvad tilbyder Dansk Revision og GGI
GGI-samarbejdet sikrer dig også hjælp til at træffe de rigtige beslutninger om at styre din kapital og dine transaktioner strategisk. Uanset om du bevæger dig ind på nye markeder, fokuserer på dine kernekompetencer eller leder efter nye forretningsmuligheder: opkøb, afhændelser, fusioner og omstruktureringer, så er vi med dig og vi kan være med på vejen til at realisere dine forretningsmål.
Revision og regnskab
GGI er en af de førende internationale alliancer af uafhængige revisionsvirksomheder. GGIs medlemsvirksomheder har solid erfaring inden for bogføring, regnskab og revision. Vi bistår med alt inden for nationale og internationale virksomheder på tværs af en række brancher samt offentlige organisationer.
Skat
Enhver beslutning, du træffer, har skattemæssige konsekvenser. Det gælder uanset om du som person har formue, høj indkomst eller om du ejer eller driver virksomhed. Vi sikrer, at du bevarer det fulde overblik over alle de nationale og internationale skatteforhold.
Advokatbistand
GGIs tilknyttede advokatfirmaer kombinerer dybdegående viden med en effektiv, løsningsorienteret tilgang. Fra foreløbig juridisk rådgivning til retssager, fra civilret til retspraksis. Vores tilknyttede advokatfirmaer er veletablerede, fremtrædende og uafhængige. Det sikrer dig optimal støtte i internationale, lokale retsspørgsmål.
Herudover tilbyder vi og vores samarbejdspartnere forvaltnings- og ejendomsplanlægning, etablering af selskaber, rådgivning og meget andet. Du skal bare kontakte din lokale, internationale revisor i Dansk Revision, så er vi i gang.
GGI i tal
870 kontorer i 126 forskellige lande.
Partnerdrevet med 4.200 partnere på verdensplan
+ 31.000 ansatte
Over 43 milliarder kroner i årlig omsætning