Har du hørt om superfradraget? - og om forhøjede afskrivninger ved forsøg og forskning
Har din virksomhed projekter, hvor der indgår udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed, så har I mulighed for at få forhøjede afskrivninger til forsøgs- og forskningsudgifter på helt op til 130 %.
Du har måske hørt om “Forskerordningen” - du ved den, hvor forskere eller højtlønnede medarbejdere fra udlandet kan vælge at betale skat efter forskerskatteordningen og dermed efter gunstigere skatteregler?
Det er ikke den, vi taler om her, men om den ordning, hvor Folketinget siden 2018 har tilskyndet til forskning via forhøjede fradrag. Og især efter indførelsen af superfradraget på 130 % i 2020, har interessen for ordningen været øget markant.
Men lad os starte med at se på, hvordan reglerne om fradrag, superfradrag mv. er skruet sammen. Vi begynder ved begyndelsen - med historien og hensigten bag de forhøjede afskrivninger. Det gør vi fordi det - trods de gode hensigter om forhøjede afskrivninger og fradrag - har vist sig ikke at være uden udfordringer at få udgifterne kvalificeret til at være omfattet.
Der skelnes helt grundlæggende mellem almindelige driftsomkostninger og omkostninger afholdt til forsøg og forskning. Det er i dette felt, at skatteudfordringerne opstår. Det er særligt udviklingen af software, herunder webshops, der har givet anledning til klagesager, hvor klager både har vundet og tabt.
Vi går her i dybden med emnet og omtaler ganske kort skattekreditordningen, da den kan være relevant for virksomheder med underskud som følge af udgifterne til forsøgs- og forskningsvirksomhed.
Fakta om fradrag for forsøgs- og forskningsudgifter
Tilbage i 2018 blev der indført et ekstra straksafskrivningsfradrag til forsøgs- og forskningsudgifter med en progressiv stigning. Ved slutningen af indfasningsperioden i 2026 kunne der opnås et ekstra straksfradrag på 10 %. På grund af Covid-19-situationen blev der vedtaget en midlertidig forhøjelse af ekstrafradraget på henholdsvis 27% i 2020 og 25% i 2021 og 2022. Ekstrafradraget udgør i de nævnte år samlet 30 %.
Med indførelsen af ekstrafradraget, der giver et samlet skattefradrag på 130 %, er interessen naturligt nok steget markant for, hvor skellet mellem almindelige driftsomkostninger og omkostninger afholdt til forsøg og forskning går. Udgangspunktet er nemlig, at kun sidstnævnte berettiger til det forhøjede fradrag.
Skattekreditordningen
Det er sådan, at selskaber og personligt drevne virksomheder, der anvender virksomhedsordningen, kan anmode om at få udbetalt skatteværdien af underskud, der skyldes straksafskrivning af forsøgs- og forskningsudgifter; altså en form for negativ indkomstskat. Der er dog nogle begrænsninger, herunder at der maksimalt kan udbetales skatteværdien af 25 mio. kr. for hvert indkomstår og maksimalt skatteværdien af underskud svarende til de afholdte udgifter.
Skatteværdien af underskuddene beregnes som 22 % af underskuddet, og her er det også værd at nævne. at:
Udbetalte underskud kan ikke anvendes til nedsættelse af den skattepligtige indkomst i efterfølgende år.
Det udbetalte beløb skal ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Der kan søges om skattekredit på baggrund af bruttoomkostningerne uden fradrag for tilskud. Det er vigtigt at være opmærksom på, at skattepligtige tilskud påvirker det skattemæssige underskud i virksomheden og dermed grundlaget for udbetaling af skattekreditten; men tilskuddet skal altså ikke modregnes i forsknings- og udviklingsomkostningerne.
Hvad er omfattet af fradragsretten til forsøgs- og forskningsudgifter?
Kigger vi ind i fradragsretten, så omfatter den i første række det udviklingsarbejde, som er knyttet til virksomheden. Her forstås anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser.
Fradragsretten omfatter desuden den anvendte forskning, det vil sige originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig eller teknisk viden eller forståelse, primært rettet mod praktiske mål og anvendelser. Vær opmærksom på, at der her kræves en høj grad af nyhedsværdi og originalitet i de udførte aktiviteter.
De mest almindelige udgifter omfattet af fradragsretten, er lønudgifter, udgifter til råstoffer og udgifter til leje af lokaler. Desuden kan udgifter til betaling af forsøgs- og forskningsvirksomhed udført hos andre, samt udgifter til anskaffelse af immaterielle rettigheder, fratrækkes.
Grundforskning og fri forskning
Der er også adgang til at fradrage udgifter til grundforskning. Ved grundforskning forstås originale undersøgelser, der tager sigte på at opnå ny videnskabelig viden og forståelse, uden at undersøgelserne primært er rettet mod praktiske mål og anvendelser.
Virksomhederne har således mulighed for frit at vælge, hvad virksomheden vil forske i, uden at den ved, om grundforskningen fører til resultater, som den kan gøre brug af på et senere tidspunkt. Her kræves også høj grad af nyhedsværdi og originalitet i de udførte aktiviteter.
Der gælder et generelt princip om, at den, der har afholdt udgiften, også skal være den, der anvender resultatet, men flere må godt anvende resultatet.
Licensomkostninger med tilknytning til udviklingsarbejde er omfattet af fradragsretten.
Udgifter til indsamling af data, der ikke kan anses for rutinemæssig og som har en nær og afgørende tilknytning til udviklingsprocessen, er også omfattet.
Tilvejebringelse af information med tilknytning til forsøgs- og forskningsarbejde er ligeledes omfattet af fradragsretten.
Indirekte omkostninger anses ligeledes for omfattet af fradragsretten.
Yderligere krav fra SKAT for definitionen på forsøgs- og forskningsudgifter
Skattestyrelsen har i Juridisk Vejledning opstillet yderligere kriterier for, at omkostninger kan betragtes som forsøgs- og forskningsomkostninger.
Det drejer sig om, at:
Projektet skal indeholde et nyhedselement. Nyhedselementet skal vurderes i forhold til det aktuelle vidensniveau inden for branchen (dvs. kredsen af virksomheder beskæftiget med samme aktivitet). Det skyldes, at aktiviteten skal resultere i viden/erkendelser, der ikke allerede er i anvendelse inden for den pågældende branche. Dermed er projekter, der opnår viden ved at kopiere, imitere eller ved "reverse engineering", eksempelvis ikke omfattet. Årsagen er, at opnåelse af ny viden er central for al forsøgs- og forskningsaktivitet. I praksis har man nægtet udbetaling af skattekredit, hvis det ikke var dokumenteret eller sandsynliggjort, at udgifter til udvikling af et produkt ikke indeholdt tilstrækkelig ny viden eller teknologiske fremskridt.
Projektet skal indeholde et element af kreativitet. Baggrunden herfor er, at projektet skal basere sig på nye koncepter/idéer, der ligger ud over det eksisterende vidensniveau. Rutinemæssig aktivitet er derfor ikke omfattet, mens nye metoder til at udføre gængse opgaver, på basis af tilgængelig viden, efter en konkret vurdering kan være omfattet.
Projektet skal indeholde et usikkerhedsmoment. Det er en betingelse, at der i projektet er usikkerhed omkring omkostningerne, tidshorisonten, eller om det forventede resultat kan opnås.
Det er primært nyhedselementet, der har givet anledning til klagesager, men det ligger dog helt fast, at der ikke kan stilles krav om, at virksomheden har fået patent, som dokumentation for nyhedselementet, men det vil klart være en fordel. Skattestyrelsen lægger dog vægt på, at der skal opnås nyudvikling i forhold til branchens vidensniveau.
Hvad er ikke omfattet af fradragsretten til forsøgs- og forskningsudgifter?
Der er en række omkostninger, der ikke er omfattet af fradragsretten. Det drejer sig om omkostninger i forbindelse med:
Anskaffelse af forsknings- og udviklingsprojekter.
Anskaffelse af immaterielle aktiver, der kan straksafskrives.
Administrativt og juridisk arbejde for at ansøge om patent eller licenser (patentarbejde). Levering af dokumentation som resultat af forsøgs- og forskningsaktiviteten er dog omfattet.
Markedsundersøgelser samt salgs- og markedsanalyser, herunder service til kunder eller andre afdelinger i organisationen.
Produktionsplanlægning, opstart af produktion og anskaffelse af driftsmidler til produktion.
Redesign til brug for produktionsprocessen, rutinemæssig indsamling af data, arbejdsstudier, bibliotekstjeneste samt dokumentations- og informationsarbejde.
Personaleuddannelse, fx undervisning af medarbejderstaben i forhold til anvendelse af ny teknik eller anvendelsen af nyt maskineri til brug for opstart af produktion.
Endelig kan det nævnes, at udgifter til løbende produktudvikling ikke anses for udgifter, der berettiger til fradrag.
Specielt vedrørende softwareudvikling og fradrag for forsøgs- og forskningsudgifter
Overordnet gælder, at afslutningen af udviklingsopgaven må afhænge af et videnskabeligt eller teknologisk fremskridt. Der er således ikke fradragsret på:
Udvikling af software af rutinepræget natur (rutinemæssig udvikling af software). Dette omfatter bl.a. fremskridt, som var alment kendt før påbegyndelsen af udviklingen. Tekniske problemstillinger, som allerede er løst ved tidligere udviklingsprojekter, er desuden ikke omfattet
Rutinemæssige softwareopdateringer
Udviklingen af software under anvendelse af kendte metoder og eksisterende softwareværktøjer.
Tilføjelsen af brugerfunktionaliteter til eksisterende programmer.
Udviklingen af websites under anvendelse af eksisterende softwareværktøjer.
Tilpasningen af software til en specifik anvendelse, medmindre der under denne proces oparbejdes erfaring/viden, der væsentligt forbedrer det grundlæggende program, og hvorved kravet om nyhedsværdi opfyldes.
Udvikling af ny software såsom nye operative systemer, algoritmer, processer m.v. er dog omfattet af fradragsretten.
Specielt vedrørende design og fradrag for forsøgs- og forskningsudgifter
Design, forstået som en aktivitet rettet mod tekniske specifikationer og andre funktionelle karakteristika i forbindelse med udviklingen af bl.a. nye produkter, kan være vanskelig at adskille fra forsøg og forskning.
En væsentlig forskel består typisk i, at der ved design ikke er noget reelt usikkerhedsmoment i innovationsprocessen.
Omkostninger afholdt i relation til den blotte ydre fremtræden af et produkt er dermed ikke omfattet, mens en forbedring af produktets tekniske egenskaber kan være omfattet.
Webshops kan give udfordringer i forhold til fradrag for forsøgs- og forskningsudgifter
Det er særligt udviklingen af software, herunder webshops, der har givet anledning til klagesager, hvor klager både har vundet og tabt. Nedenfor er gengivet nogle centrale uddrag af praksis:
I én sag blev der godkendt fradrag for udgifterne til udvikling af en ny handelsplatform. Her blev lagt vægt på, at forsøgene og forskningen samt de hermed forbundne udgifter havde et kommercielt formål. Udviklingen havde ikke rutinemæssig karakter, men der var derimod tale om ny- og videreudviklede systemer og processer. Der behøvede heller ikke kun at være tale om software bestemt til videresalg for at være fradragsberettiget.
I en anden sag nægtes fradragsret for udgifter til udvikling af en handelsplatform, da udviklingen ikke indeholdt tilstrækkelig ny viden og teknologi. Man anså udgifterne for at være til optimering af interne arbejdsgange og rutiner og dermed ikke fradragsberettigede.
I en tredje afgørelse fik man godkendt fradrag for udgifterne til udvikling af en markedsplatform, da der forelå en detaljeret beskrivelse af udviklingsprocessen. Man havde også fået støtte fra eksterne institutioner med henblik på innovation og nyskabelse.
Registreringssystemer er vigtige
En vigtig del ved udgifterne til forsøg- og forskning er dokumentationen af disse, da eksempelvis lønudgifter og andre interne udgifter i virksomheden til et givet projekt skal kunne dokumenteres for at være fradragsberettiget.
Det gælder uanset om der ansøges om udbetaling af skatteværdien af underskuddet efter skattekreditordningen eller der blot ønskes fradrag for de forhøjede afskrivninger til forskning- og udvikling. I alle tilfælde er registreringer af de afholdte udgifter og løntimer nødvendige i forhold til Skattestyrelsen vedr. den bevisbyrde sag, som kan opstå enten ved en kontrolsag eller en udbetaling.
NB!
I nogle tilfælde har virksomheden allerede modtaget udbetaling fra skattekreditordningen og efter nogle år har Skattestyrelsen indkaldt dokumentation herfor, hvilket kræver en udførlig dokumentation.
Svar og afgørelser fra SKAT i skatteyders favør
Hvad siger SKAT selv om forsknings- og forsøgsudgifter? Og hvilke bindende svar og afgørelser kan vi tage udgangspunkt i i forhold til fradrag for forsøgs- og forskningsudgifter?
Skatterådet
I et bindende svar fra Skatterådet er spørger et dansk selskab, hvis formål/eksistensgrundlag er at (videre-)udvikle en særlig teknologi inden for udvinding af vedvarende energi. Målet er at levere denne særlige teknologi til det globale energimarked.
Spørgsmålet lyder: “Kan det bekræftes, at spørger kan få udbetalt skatteværdien svarende til 25 pct. af underskud, der stammer fra udgifter til forskning og udvikling?”
Landsskatteretten og skattekredit
Hvad siger Landsskatteretten om udbetaling af skattekredit?
En sag handlede om, at Skattestyrelsen ikke havde anset udgifter på 386.104 kr. for omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1 og har som følge deraf ikke fundet grundlag for udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X. Endvidere indgik spørgsmålet om, hvorvidt administrationsselskabet var berettiget til at klage over en afgørelse om tilbagebetaling af skattekredit, selvom datterselskabet, overfor hvilket afgørelsen tillige var truffet, ikke havde påklaget denne.
Landsskatteretten anser udgifterne for at være omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1. Selskabet har således været berettiget til udbetaling af skattekredit., hvorvidt udgifter til udvikling af en digital platform, afholdt af et datterselskab, var omfattet af LL § 8 B, stk. 1, og dermed af skattekreditordningen efter LL § 8 X.
En anden sag begyndte med, at Skattestyrelsen ikke ville godkende, at 2.411.386 kr. af et selskabs underskud i indkomståret 2019 skyldes udgifter afholdt til forsøgs- og forskningsvirksomhed efter ligningslovens § 8 B. Det drejede sig om udvikling af tekniske produkter (udvikling af et støjdæmpende headset til brug for esports-events) og i tilknytning til selskabets erhverv med udvikling af tekniske produkter i øvrigt.
I forlængelse heraf havde Skattestyrelsen fundet, at der ikke kunne ske udbetaling af skattekredit på samlet 530.505 kr. efter ligningslovens § 8 X, hvoraf der tidligere er udbetalt skattekredit på 490.196 kr. Den tidligere udbetalte skattekredit kræves derfor tilbagebetalt.
Landsskatteretten ændrer den påklagede afgørelse således, at selskabets udgifter på 2.411.386 kr. godkendes fradraget efter ligningslovens § 8 B, der godkendes udbetaling af yderligere skattekredit på 40.309 kr., og allerede udbetalt skattekredit på 490.196 kr. ikke skal tilbagebetales.
Efter en samlet vurdering fandt Landsskatteretten det er godtgjort, at det pågældende selskab havde udviklet et så væsentligt forbedret produkt, at det måtte anses for omfattet af ligningslovens §8 B.
Retten har herved lagt vægt på, at selskabet har modtaget støtte fra Innovationsfonden gennem programmet InnoBooster til udvikling af headsettet både i året før det påklagede indkomstår, i det påklagede indkomstår og i året efter.
Selskabet har ligeledes modtaget støtte fra Innovationsfonden til udarbejdelse af et postdocprojekt i forbindelse med udvikling af produktet. Retten har ligeledes lagt vægt på den af selskabet fremlagte dokumentation for udviklingsprocessen og det udarbejdede produkt.
Brug for yderligere viden om fradrag for forsøgs- og forskningsudgifter?
Din lokale revisor har du forhåbentlig nummeret på, og ellers finder du det via den store orange knap herunder.