Kørsel og kørselsfradrag - HUSK din “kvittering” …
I en nylig sag står det endnu engang klart, hvor vigtigt det er, at du som lønmodtager og/eller selvstændig gemmer din dokumentation for omkostninger i forbindelse med befordring, når du vil opnå befordringsfradrag.
Vi kunne tilføje, at det også gælder ved så mange andre fradrags-typer.
Det gik ikke helt som planlagt for en sjællandsk adjunkt (vi kan kalde ham Preben), da han, efter en tur i retten med Skatteministeriet/Skattestyrelsen (vi kalder dem i denne artikel samlet for SKAT), modtog følgende:
“Thi kendes for ret.
Skatteministeriet frifindes, idet Skatteministeriet dog skal anerkende, at Prebens personlige indkomst for indkomståret 2019 skal nedsættes med 220 kroner. Preben skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 20.000 kroner.”
Som det ses af kendelsen vandt SKAT og Preben blev dømt til at betale omkostningerne på 20.000 kroner, men fik så til gengæld en nedsættelse af sin personlige indkomst med hele 210 kroner. Sidstnævnte havde SKAT i øvrigt anerkendt inden sagens start. Vi vil derfor se bort fra denne del og kun fokusere på den del, der drejer sig om befordringsfradrag efter ligningslovens regler for kørsel - ligningslovens § 9 C, stk. 1-3 - der indledes sådan:
“Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads foretages med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet.”
Hvorfor tager vi sagen op?
Vi tager denne sag op, for den viser, hvor vigtigt det er, at du altid kan dokumentere de kørselsfradrag, du vil opnå. Det gælder også for bro og færge. SKAT har ret og pligt til at tage fat i dig, hvis de har mistanke om uregelmæssigheder, og der er det ikke nok, at du beskriver dine udgifter - de skal kunne dokumenteres eller sandsynliggøres - og især når vi taler om væsentlige beløb, der afviger fra normalen.
I denne sag var forholdende - meget kort sagt, for den fylder små 50 sider i resumé - at Preben ønskede et yderligere og højere fradrag for en årrække end det, SKAT havde godkendt. SKAT mente til gengæld, at Preben havde fået så rigeligt, og SKAT havde således foretaget en skønsmæssig vurdering, og den ville de holde fast i.
Det er vigtigt for os at pointere, at vi ikke tager stilling til, hvorvidt Preben rent faktisk har kørt eller ikke kørt alle de gange, han har opgivet til SKAT. Vi går kun ind i den del, der hedder dokumention, fordi vi ved, hvor vigtigt det er. Og det gælder ikke kun i sager om kørselsfradrag. Det gælder i alle sager. Dokumentation er altid vigtig, og derfor er det bare det letteste at gemme den til at begynde med.
“Jeg ikke havde ikke forventet,
at detaljeret dokumentation skulle kunne fremlægges … “Preben, skatteyder
Der kan være omfattende dokumentationskrav for skattefradrag
SKAT vil altid gerne have dokumentation, når de går ind i en sag, og i denne sag kan du få et overblik over, hvilke forhold SKAT blandt andet kan bede om at få belyst. I dette tilfælde gik SKAT i dybden med, hvor Preben havde boet ifølge folkeregistret, hvornår og hvilke biler han havde ejet i perioden (og hvornår han ikke havde ejet nok og derfor ikke kunne få fradrag), bilernes kilometerstand over tid, dokumentation for reparationer, kvitteringer for brændstof samt dokumentation for kørsel over storebælt samt i hvilke retninger, der blev kørt over storebælt og hvornår.
I Prebens tilfælde var der tale om meget store fradrag, idet han på sin selvangivelse for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 havde oplyst fradrag for kørsel med henholdsvis 53.755 kroner, 108.118 kroner og 108.360 kroner. Preben var ansat som adjunkt hos en virksomhed (Ademic1) med hovedarbejdssted hos Ademic2. Det fremgår af Prebens ansættelseskontrakt, at den gennemsnitlige arbejdstid var 20,35 timer ugentligt. Ved siden af den ansættelse havde Preben et enkeltmandsfirma. Preben havde oplyst, at han boede på Sjælland og havde arbejdsplads i Jylland.
SKAT gik ind i sagen og anmodede om oplysninger omkring kørselsforholdende med henvisning til, at en ret stor del af de selvangivne fradrag udsprang af kørsel på op til 546 kilometer pr. gang. SKAT anmodede i den forbindelse blandt andet om at få fremsendt følgende dokumentation:
Hvis der var anvendt bil
Brændstofkvitteringer.
Hvor mange kilometer bilen kører pr. liter.
Værkstedsregninger/servicebog eller andet, hvor tallet på kilometertælleren fremgår.
Dokumentation for passagerne af Storebæltsbroen.
Hvis der var anvendt offentlig befordring
Billetter, udskrift af anvendelse af rejsekort eller lignende.
Yderlige
Kontrakt / ansættelsesaftale og eventuelle vagtplaner/timesedler.
Erklæring fra arbejdsgiver om antal dage, der har været fremmøde på arbejdspladsen.
Specifikation af de modtagne skattefri rejse- og befordringsgodtgørelser fra arbejdsgivere i de 3 år.
Forefindes der alternative overnatningsmuligheder nær ved arbejdspladsen, og er disse blevet anvendt?
Og her gavnede det bestemt ikke Prebens sag yderligere, at han ikke kunne finde sine kvitteringer for benzin, fordi han citat “ikke havde ikke forventet at detaljeret dokumentation skulle kunne fremlægges … “ …
Preben mente dog, at han ved hjælp af værkstedsregninger kunne sandsynliggøre sin kørsel, og her er det værd at bemærke, at Prebens biler rent faktisk havde kørt ret mange kilometer, men at han ikke kunne dokumentere, hvor meget, der var anvendt til henholdsvis Erhverv og privat brug. Herudover bemærkede SKAT, at der var kørt flere kilometer totalt, end der kunne dokumenteres via kilometertællerne i bilerne, og så var der også en væsentlig forskel på antallet af passager over Storebælt, som Preben kunne huske henholdvis dokumentere.
Oversigten som Preben sendte og som han kunne dokumentere over Storebælt i indkomstårene 2017, 2018 og 2019:
2017 - dokumenteret 33 passager (oprindeligt oplyst 92 passager)
2018 - dokumenteret 79 passager (oprindeligt oplyst 268 passager)
2019 - dokumenteret 56 passager (oprindeligt oplyst 264 passager)
Preben oplyste yderligere, at alle selvangivne passager er foretaget i bil.
SKAT oplyste så, at det, af den fremlagte dokumentation vedrørende ovenstående bropassager, Prebens transport gik i modsat retning af, hvad man måtte forvente i forhold til Prebens oplysninger om bopæl på Sjælland og arbejdsplads i Jylland. Den fremsendte dokumentation viste nemlig, at passagerne foregik fra fra Sjælland mod Fyn (og dermed Jylland) fredag eftermiddag og retur fra Fynsiden til Sjælland søndag eftermiddag/aften. SKAT mente derfor, at en del af passagerne var sket i privat regi bl.a. i forbindelse med helligdag og over weekender.
Afgørelsen
Preben havde, som tidligere nævnt, oplyst fradrag for kørsel efter ligningslovens § 9 C, med henholdsvis 53.755 kroner (2017), 108.118 kroner (2018) og 108.360 kroner (2019). Han ville gerne acceptere en mindre nedsættelse på baggrund af SKATs indvendinger, men også det underkendte retten.
| Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørsle | Skatteankenævn Hovedstadens afgørelse | Rettens afgørelse |
|---|---|---|---|
| Indkomstår 2017 - befordringsfradrag | 22.523 kroner | 22.523 kroner | 22.523 kroner |
| Indkomstår 2018 - befordringsfradrag | 18.558 kroner | 18.558 kroner | 18.558 kroner |
| Indkomstår 2019 - befordringsfradrag | 13.227 kroner | 13.227 kroner | 13.227 kroner |
Hvis vi sammenligner Prebens oplysninger med de tre instansers afgørelse (tabellen ovenfor), så er det ret tydeligt, at der er meget ensartet opfattelser af, fradragets størrelse, og selvom Peben forsøgte sig med et nyt udspil, så gav retten SKAT ret i, at den selvangivne transport klart oversteg det sædvanlige, og at der derfor påhvilede Preben skærpede omstændigheder for dokumentation, hvilket på dansk betyder, at Preben som skatteyder skal dokumentere eller sandsynliggøre, at befordring i det hævdede omfang rent faktisk har fundet sted.
Og det var her, at Preben fejlede, for retten fandt ikke, at Preben kunne løfte den bevisbyrde, idet retten lagde vægt på, at Preben - trods det, at han var blevet opfordret til det - ikke havde fremlagt dokumentation for, at han erhvervsmæssigt krydsede Storebælt i et omfang, der oversteg det, som SKAT havde godkendt. Preben kunne heller ikke sandsynliggøre, at han havde benyttet andre transportmidler end sin egen bil.
I sidste ende betød det, at Preben ikke kune få rettens ord for at tilsidesætte SKATst skøn over befordringsfradraget, og SKAT - helt korrekt Skatteministeriet - blev derfor frifundet.
Du kan finde hele ligningsloven her https://danskelove.dk/ligningsloven
og § 9 C her https://danskelove.dk/ligningsloven/9c
… Du kan også bare trykke på knappen til dine lokale revisor herunder, så er du fri for at skulle tænke mere over, hvilke fradrag, du kan trække fra - privat eller i din virksomhed.