Covid-19⎟ Corona
2020
Nye politiske aftaler om hjælp til barer, restauranter og caféer mv. ved begrænsninger på åbningstiden
Denne side er historisk indhold fra efteråret 2020 over nye politiske aftaler om hjælp til barer, restauranter og caféer mv. ved begrænsninger på åbningstiden, som disse så ud på daværende tidspunkt.
Der kan være sket små justeringer undervejs.
Nye politiske aftaler om kompensation underudarbejdelse
Kompensationen vil gælde til og med den 31. oktober 2020 med mulighed for forlængelse året ud. Der kan søges om kompensation fra den 29. august 2020, hvor den første regionale nedlukning af barer, restauranter og caféer mv. fandt sted.
To politiske aftaler om blandt andet hjælpepakke til barer, restauranter og caféer mv., der som følge af de nyeste regler om begrænset åbningstid, får påvirket deres omsætning.
De politiske ordninger omfatter også den del af kulturlivet (fx spillesteder, teatre og biografer) samt de underleverandører, hvis altovervejende leverancer går til de berørte brancher. Får andre brancher lignende restriktioner, kan kompensationen udvides.
Regeringen har begrænset åbningstiden for barer, restauranter og caféer mv.
Regeringen har begrænset åbningstiden for barer, restauranter og caféer mv. til kl. 22.00 i først hovedstadsområdet i perioden fra den 17. september til den 1. oktober 2020 og sidenhen i hele landet fra 19. september til og med den 4. oktober 2020. Derfor er der nu indført en ekstra, midlertidig kompensationsordning.
Kompensationen vil gælde til og med den 31. oktober 2020 med mulighed for forlængelse året ud. Der kan søges om kompensation fra den 19. august 2020, hvor den første regionale nedlukning af barer, restauranter og caféer mv. fandt sted.
To former for kompensation
Der bliver tale om to kompensationsformer: kompensation for faste omkostninger samt kompensation for selvstændige.
Arrangører, som må aflyse arrangementer med 350 personer eller derover, kan stadig søge om kompensation via arrangørordningen, ligesom virksomheder med begrænset åbningstider kan bruge den nye arbejdsfordelingsordning.
Virksomheder, der er fuldt ud tvangslukkede, kan desuden stadig bruge lønkompensationsordningen, indtil forbuddet bliver ophævet.
Kompensation for faste omkostninger
Omfattede virksomheder, der har forbud mod at holde åbent i et afgrænset tidsrum, kan søge om kompensation for faste omkostninger som f.eks. husleje efter trappemodellen.
Virksomheder, der oplever en omsætningsnedgang på 35 pct., kan få 25 pct. kompensation, mens virksomheder, der oplever en omsætningsnedgang på 90 pct. eller derover kan få 80 pct. kompensation. Helt små virksomheder kan få 90 pct. af deres faste omkostninger i kompensation, hvis de vælger at holde lukket i en kortere periode.
Virksomheden skal leve op til følgende krav:
Virksomheden skal kunne dokumentere at være ramt af indskrænkende åbningstider ift. hvad der er virksomhedens normale åbningstider.
Virksomheden skal have en omsætningsnedgang på mindst 35 pct. som følge af den begrænsede åbningstid.
Virksomheder, som tidligere har søgt om kompensation for faste omkostninger, kan bruge den revisorerklæring, der er udarbejdet i den forbindelse.
For virksomheder der bliver kompenseret i under en måned og ikke tidligere har ansøgt, kan kravet til revisorerklæring lempes.
Kompensation for selvstændige
Selvstændige, der driver barer, restauranter, caféer mv. kan søge om kompensation efter den eksisterende selvstændigordning, hvis de har fået begrænset deres åbningstider.
Her gælder følgende krav:
Virksomheden skal kunne dokumentere at være ramt af indskrænkendeåbningstider ift. hvad der er virksomhedens normale åbningstider.
Virksomheden skal have en omsætningsnedgang på mindst 30 pct. som følge af den begrænsede åbningstid i mindst 14 dage.
Kompensation udgør 90 pct. af omsætningstabet dog maks. 23.000 kr. per måned.
Selvstændige, som er tvangslukkede f.eks. diskoteker og natklubber, kan stadig få kompensation i den eksisterende kompensationsordning for selvstændige.
Yderligere information
Kompensationsordning for arrangører af større arrangementer
Kompensationsordning for virksomheders faste omkostninger
Kompensationsordningen for selvstændige og freelancere med fald i omsætningen
Lønkompensation til fyringstruede privatansatte
Trepartsaftale om midlertidig arbejdsfordelingsordning på det private arbejdsmarked
I Dansk Revision har vi fokus på, hvad Covid-19 betyder for danske arbejdspladser, dansk økonomi og specielt for din forretning. Takket være vores lokale forankring og internationale perspektiv vil du opleve, at vi sætter dig og din virksomhed i centrum, så vi holder fokus på drift og omsætning - også i fremtiden efter corona.