Ukraine og din virksomhed

Efter Ruslands invasion af Ukraine er der indført en række sanktioner, som har til formål at ramme russisk økonomi og generelle handlemuligheder med resten af verden. Sanktionerne skal bl.a. medvirke til at isolere Rusland fra udvalgte, finansielle markeder samt forhindre russisk erhvervsliv i at skaffe højteknologiske komponenter til deres industri.

Krigen og den generelle situation i Ukraine kan have konsekvenser for din virksomhed, og derfor har de danske myndigheder udarbejdet en række guides, der kan hjælpe dig på vej, hvis du har aktiviteter i enten Rusland eller Ukraine.


Der er flere ting, der har ændret sig i forhold til samhandel med Rusland, og du skal nu være ekstra opmærksom på sanktioner mod Rusland, eller hvis du har ansatte i Ukraine eller ønsker at ansætte ukrainske borgere her i Danmark.

Herudover er der selvfølgelig alt det juridiske, idet du muligvis ikke kan leve op til indgåede aftaler.

Rekruttering og ansættelse af ukrainske borgere

Ukrainske borgere, der er flygtet på grund af Ruslands invasion af Ukraine, vil snart kunne komme hurtigere i arbejde i Danmark. Hvis du ønsker at ansætte ukrainske borgere, kan du læse mere her.

Ansatte i Ukraine

Har din virksomhed rejsende eller udstationerede medarbejdere, kan du løbende konsultere Udenrigsministeriets rejsevejledning for at holde dig opdateret om situationen i Ukraine.

Forretningsaftaler og force majeure

Det bliver måske umuligt for din virksomhed at leve op til en indgået aftale om enten køb eller salg af varer eller tjenesteydelser. 

Hvis din forretning bliver påvirket af en større udefrakommende og uventet begivenhed, kaldes det force majeure. 

Læs mere om forretningsaftaler og force majeure

Få overblik over sanktioner mod Rusland og Belarus

EU har vedtaget sanktioner mod Rusland og Belarus som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Få overblik over, hvordan sanktionerne påvirker din virksomhed, og hvilken myndighed du skal henvende dig til for at få yderligere vejledning.

Få et overblik over sanktioner her

Beskyt dig mod digitale trusler

Krigen udkæmpes på flere fronter, og din virksomheds IT- og datasikkerhed kan i øjeblikket være under pres for digitale trusler, f.eks. hackerangreb. Det er derfor vigtigt at tænke IT-sikkerhed ind i din virksomhed. Det kan du læse mere om her.

Vi hjælper dig med tallene

Vi kan altid hjælpe dig med tallene, men har du brug for yderligere hjælp i forhold til regler, rejser, sanktioner mm., bør du rette henvendelse til de relevante myndigheder.

Kontakt Erhvervsstyrelsen

Kontakt Erhvervsstyrelsen, hvis du har spørgsmål til sanktionerne inden for styrelsens område, herunder indefrysning, olieprodukter samt eksport af dual-use produkter og avanceret teknologi.

  • Telefonnummer: 35 29 15 00

  • Åbningstider: mandag-torsdag kl. 9.00-16.00 / fredag kl. 9.00-15.00

  • E-mail: eksportkontrol@erst.dk

Kontakt Udenrigsministeriet

Hvis din virksomhed oplever akut opståede udfordringer, eller hvis du har spørgsmål til rejser og ophold i Ukraine, kan du kontakte Udenrigsministeriet.

På Udenrigsministeriets hjemmeside finder du et overblik over virksomhedsvejledning og kontaktmuligheder. Her kan du også se en oversigt over ansvarlige myndigheder.   

 
 
Forrige
Forrige

Vi driver en forretning med en fremtid i

Næste
Næste

Covid-19: Tilbagebetaling af moms- og A-skattelån