Revisortrainee i Dansk revision - en fremtidssikret økonomisk uddannelse med uanede muligheder
Som deltager i revisortrainee-programmet hos Dansk Revision får du en skræddersyet uddannelse, der åbner døren til en alsidig og spændende karrierevej.
Du vil blive en integreret del af et stærkt fællesskab af trainees, hvor sammenhold og din personlige udvikling er i fokus. Vi giver dig adgang til en dynamisk hverdag, hvor du får rig mulighed for at udfolde dit potentiale.
Netop nu siger vi tillykke til vores nye talenter, der efter to år med stejle læringskurver, intense skoleforløb og et gåpåmod i verdensklasse, netop har gennemført deres fagprøve-eksamen. Døren står nu åben for en af de mest spændende karriereveje, og du er også velkommen, for hos os tilbydes du en skræddersyet uddannelsesmulighed.
Du drømmer om din fremtid, og måske drømmer du også om at arbejde et sted, hvor du kan udnytte og styrke dine kompetencer. Du vil være tæt på kunder og kolleger, for det er her, de spændende udfordringer ligger.
Du skal ville noget - så vil vi noget sammen med dig. Præcis som med vores kunder er vores trainees i fokus, fordi din uddannelse er vores fælles fremtid. Og netop det perspektiv og den holdning, er det, der sikrer dig de bedste karrieremuligheder.
Du får en inddholdsrig og udfordrende hverdag
Revision er meget mere end tal og regneark, digitalisering, bogføring og kvalitetsstyringssystemer. Selvfølgelig er tallene vigtige, men det er din evne til at formidle dem, der gør hele forskellen.
Derfor er din hverdag dynamisk og alsidig, og du vil opleve en stor variation i dine opgaver. Der er naturligvis dage på kontoret med bogføring, skat eller udarbejdelse af regnskaber, men der er også de dage, hvor du vil være ude af huset hos kunderne for at rådgive, formidle og/eller revidere netop deres regnskab.
Dine arbejdsopgaver udvikler sig i takt med dine kompetencer og interesser, og der vil hele tiden vente nye og spændende udfordringer. Udfordringer, der giver dig mere overskud og flere kompetencer.
Vi har et stærkt sammenhold
Nærvær er mere værd, og vores kultur bygger på et stærkt, socialt fællesskab med fokus på det gode sammenhold - både i forhold til vores kunder, men så afgjort også i forhold til dine kolleger.
Vi afholder mange sociale arrangementer, fordi rammerne for optimal læring skabes der, hvor det faglige kombineres med det menneskelige, det nærværende, det uforudsigelige. Kort sagt, så skal det også være sjovt at være revisortrainee, eller revisor for den sags skyld. Hverdagen er vigtig.
Arbejde og fritid
Når vi taler om, at nærvær er mere værd, siger det meget om, hvad vi er for en arbejdsplads. Vi er ikke blot tæt på vores kunder, vi er også tæt på hinanden.
Og vi passer godt på hinanden.
Pauser er vigtige, og selvom vi selvfølgelig også har travle perioder, så skal der altid være en god balance mellem dit arbejdsliv og dit fritidsliv. Du vil også her opleve, at du har gode muligheder for at forme og præge din egen hverdag og din egen karriere.
Fællesskab og udvikling - også internationalt
Vi har udviklet vores eget interne traineeforløb, hvor fællesskab og faglig udvikling er i centrum.
Som revisortrainee hos Dansk Revision får du mulighed for en skræddersyet uddannelse over en periode på 2 år. Du kommer til at arbejde sammen med højkompetente revisorer i et dybt professionelt miljø, der åbner op for en karriere med spændende udsigter; også mod internationale horisonter via vores samarbejde med Geneva Group International - GGI.
Valget er dit - vi er med dig hele vejen. Præcis som de talenter vi i dag ønsker tillykke med deres veloverståede eksamener - vi glæder os til at følge deres - og måske også din? - udvikling de næste mange år.
Tænk over det, og planlæg din fremtid sammen med os.