Nye regler for transfer pricing fra indkomståret 2021
Der er nye regler for transfer pricing dokumentation, og det betyder en lempelse for transfer pricing dokumentation for danske transaktioner, idet transaktioner mellem danske parter som udgangspunkt er undtaget fra dokumentationspligten fra indkomståret 2021.
De nye regler betyder til gengæld markante ændringer for multinationale koncerner med aktiviteter i Danmark.
Nye regler for indsendelse af transfer pricing dokumentation medfører markante ændringer for multinationale koncerner med aktiviteter i Danmark. Ændringerne forpligter de virksomheder, som er omfattet af transfer pricing dokumentationskravene, til at udarbejde og indsende en årlig transfer pricing dokumentation for de interne afregningspriser.
Lad os indlede med at fortælle, at transfer pricing drejer sig om prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner. Med det menes overdragelse af varer, serviceydelser mv. mellem koncernforbundne selskaber, hovedaktionærer eller faste driftssteder. Det betyder, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal denne prisfastsættelse foretages på armslængdevilkår. Det vil sige, at priser og vilkår skal være fastsat i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået mellem uafhængige parter, jf. Ligningsloven § 2.
Som hovedregel er alle den skattepligtiges kontrollerede transaktioner omfattet af dokumentationspligten for transfer pricing, men der er undtagelser for eksempelvis mindre virksomheder.
Hvilke virksomheder er omfattet af transfer pricing dokumentation?
En virksomhed skal udarbejde transfer pricing dokumentation for kontrollerede transaktioner, når koncernen har mere end 250 ansatte. Hvis der på koncernbasis er færre end 250 ansatte, er koncernen fritaget for at udarbejde fuld transfer pricing dokumentation, men kun hvis denne virksomhed har:
Enten en koncernomsætning på under 250 millioner kroner
Eller koncernbalancen er under 125 millioner kroner
I lande, der ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst, og hvor disse lande samtidig ikke er medlem af EØS eller EU, gælder dokumentationspligten for transaktioner i selskaber fortsat.
Almindelige danske koncernforbundne selskaber, beskattet efter selskabsskatteloven, er som hovedregel ikke er omfattet af dokumentationspligten, og det samme gælder transaktioner mellem en dansk hovedaktionær og et dansk selskab. Selv om man er undtaget dokumentation for transfer pricing, gælder det dog fortsat, at transaktioner mellem forbundne parter fortsat skal være i overensstemmelse med armslængdeprincippet.
Transfer pricing - nye og gamle regler
En transfer pricing dokumentation har, efter de hidtidige regler, alene skulle udleveres til Skattestyrelsen på anmodning, og det gælder fortsat for indkomstår før den 1. januar 2021. Til gengæld betyder de nye regler, at der skal der nu skal indsendes transfer pricing dokumentation til Skattestyrelsen senest 60 dage efter oplysningsfristen.
Kravet om obligatorisk indsendelse har til hensigt at øge virksomhedernes fokus på de økonomiske argumenter for prissætningen af de kontrollerede transaktioner samt sikre virksomhedernes planlægning af, hvordan den fornødne dokumentation tilvejebringes og færdiggøres på et tilfredsstillende niveau.
Indsend transfer pricing dokumentation til tiden
Hvis dokumentation for transfor pricing indsendes til tiden, så er det skattemyndighederne, der skal løfte bevisbyrden for, at den fastsatte pris ikke er i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Denne bevisbyrde vendes på hovedet i det tilfælde, at transfer pricing dokumentationen indsendes for sent. Skattemyndighederne kan nu foretage en såkaldt skønsmæssig angivelse (læs: Skattestyrelsens fortolkning af armslængdereglerne i din virksomhed), og vores erfaring er, at det er umådeligt svært at løfte bevisbyrden mod Skattestyrelsen for, at styrelsens skøn er åbenlyst urimeligt.
Udover det, kan din virksomhed få en bøde på 250.000 kroner pr. indkomstår tillige med en bøde på 10% af en eventuel indkomstforhøjelse, som følge af Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse af den skattepligtige indkomst.
Compliance is King …
… Og det kommer derfor nok ikke som nogen overraskelse, at din lokale revisor anbefaler, at du bare får udarbejdet transfer pricing-dokumentationen til tiden - og får den indsendt til tiden.
Undgå bøder, bøvl og besvær
Tag fat i Dansk Revision. Vi hjælper dig gerne med en gennemgang af din transfer pricing dokumentation eller en udarbejdelse af din transfer pricing dokumentation
Vil du vide mere om transfer pricing dokumentation?
Vi har netop udarbejdet en række nye publikationer - både på engelsk og på dansk. De kan være med til at give et overblik over reglerne på transfer pricing området, ligesom bilagene indeholder et samlet overblik over kravene til indholdet af en transfer pricing dokumentation.
Vi går blandt andet i dybden med:
Hvem, der er omfattet af dokumentationskravene
De nye frister for indsendelse af transfer pricing dokumentationen
Kravene til indholdet af en transfer pricing dokumentation
Hvordan du finder armslængdeprisen for en kontrolleret transaktion
Hvilke transaktioner, der er omfattet af dokumentationspligten
Konsekvenser af manglende eller mangelfuld transfer pricing dokumentation
Download publikationen “Nye regler for transfer pricing dokumentation fra indkomståret 2021” med tilhørende bilag 1
Nye regler for indsendelse af transfer pricing dokumentation betyder, at virksomheder, som er omfattet af transfer pricing dokumentationskravene, skal udarbejde og indsende en årlig transfer pricing dokumentation for de interne afregningspriser i forhold til armslængdeprincippet.
Nye regler for transfer pricing dokumentation fra indkomståret 2021 - DK
Bilag 1: Kravene til indholdet af en transfer pricing dokumentation - DK
Nye regler for transfer pricing dokumentation fra indkomståret 2021 - EN
Bilag 1: Kravene til indholdet af en transfer pricing dokumentation - EN