Boligejere modtager snart 3 vigtige breve
Er du boligejer, så vil du de kommende år modtage tre vigtige breve fra Vurderingsstyrelsen i e-boks.
Er du boligejer, så vil du, sammen med de ca. 1,7 millioner øvrige boligejere, modtage 3 vigtige breve fra Vurderingsstyrelsen. Vi giver dig overblikket herunder.
Vurderingsstyrelsen udarbejder ejendomsvurderinger for alle landets 1,7 millioner ejerboliger og 0,5 millioner erhvervsejendomme, landbrugsejendomme og andre ejendomme. Vurderingsstyrelsen er også ansvarlig for de skattemæssige og processuelle forhold om ejendomsværdiskat, dækningsafgift og grundskyld.
Det betyder blandt andet, at du skal rette alle spørgsmål og henvendelser om såvel ejendomsvurdering, ejendomsbeskatning, overgangen til nye boligskatteregler m.fl. til Vurderingsstyrelsen.
Deklaration
Som noget nyt modtager du som boligejer de data og oplysninger, der ligger til grund for din kommende ejendomsvurdering. Det er fx oplysninger om tinglyste ejendomshandler i området, geodata, plandata og data fra Bygnings- og Boligregistret (BBR). Du kan tjekke oplysningerne og har mulighed for at gøre indsigelse og give supplerende oplysninger, inden de får deres vurdering.
Det har vi tidligere skrevet om her
Du kan se et eksempel på deklarationen her
Vurdering
Ejendomsvurderingen består af en ejendomsværdi og en grundværdi, som Vurderingsstyrelsen har fastsat ud fra de oplysninger, boligejerne er blevet gjort bekendt med i deklarationen. Der er selvfølgelig mulighed for at klage over vurderingen. Boligejerne får besked, når klageadgangen er åben.
Læs mere på vurderingsportalen
Tilbagebetalingsordning
Den offentlige vurdering har været suspenderet, så de hidtidige vurderinger er en videreførelse af 2011-vurderingerne. Boligejere, der har betalt for meget i boligskat mellem 2011 og 2020, får penge tilbage. Tilbagebetalingen foregår automatisk, når klagefristen er udløbet. Beløb under 200 kr. udbetales dog ikke. Boligejerne modtager en afgørelse om, hvorvidt de er berettiget til kompensation, efter vurderingerne er sendt ud. Boligejere, der er blevet beskattet af for lave vurderinger i perioden, skal ikke betale ekstra boligskat.
Du kan se et eksempel på tilbagebetalingsbrevet her
Konsekvenser for ejerne af typiske enfamiliehuse i 2024 i udvalgte kommuner
Kroner (2020-niveau) | Guldborgsund | Haderslev | Brønderslev | Horsens | Herlev | Gentofte |
---|---|---|---|---|---|---|
Ejendomsvurdering 2020 | 800.000 | 1.000.000 | 1.100.000 | 1.700.000 | 3.800.000 | 8.400.000 |
Boligskat 2020 | 12.200 | 12.900 | 13.200 | 16.800 | 38.100 | 62.200 |
Boligskat i 2021, nye reg- ler | 10.100 | 11.300 | 12.200 | 16.000 | 37.100 | 60.500 |
Boligskat i 2024, gæl- dende regler | 11.500 | 12.500 | 13.100 | 16.800 | 39.500 | 64.300 |
Boligskat i 2024, nye reg- ler | 7.800 | 8.200 | 9.400 | 13.700 | 33.700 | 58.600 |
Skattelettelse ift. gældende regler* | ||||||
◉ Skattelettelse i kroner | 3.700 | 4.300 | 3.700 | 3.100 | 5.800 | 5.700 |
◉ Skattelettelse i procent | 32 | 34 | 28 | 19 | 15 | 9 |
Skatterabat | - | - | - | - | - | 3.200 |
Tilbagebetalt skat | 19.800 | 19.500 | 8.800 | - | 2.700 | - |
Aflyst grundskyld | 1.900 | 2.300 | 3.700 | 6.200 | 44.300 | 46.400 |
* Boligskat ved videreførelse af de skatteregler, der gjaldt på tidspunktet for indgåelse af boligskatteforliget. Tallene er afrundet til nærmeste 100 kr. for boligskat og nærmeste 100.000 kroner for vurderingen.
Kilde: Skatteministeriet
Konsekvenser for ejerne af typiske ejerlejligheder i 2024 i to udvalgte kommuner
Kroner (2020-niveau) | Aalborg | København |
---|---|---|
Ejendomsvurdering (2020) | 1.600.000 | 3.000.000 |
Boligskat 2020 | 10.100 | 14.700 |
Boligskat i 2021, nye regler | 9.400 | 13.800 |
Boligskat i 2024, gældende regler | 9.700 | 14.400 |
Boligskat i 2024, nye regler | 8.900 | 13.200 |
Skattelettelse ift. gældende regler | ||
◉ Skattelettelse i kroner | 800 | 1.200 |
◉ Skattelettelse i procent | 8 | 9 |
Skatterabat | 4.600 | 11.000 |
Tilbagebetalt skat | - | - |
Aflyst grundskyld | 12.700 | 43.500 |
* Boligskat ved videreførelse af de skatteregler, der gjaldt på tidspunktet for indgåelse af boligskatteforliget. Tallene er afrundet til nærmeste 100 for boligskat og nærmeste 100.000 for vurderingen.
Kilde: Skatteministeriet.
Flere fakta om den nye ejendomsvurdering
FAKTA: Nye ejendomsvurderinger på vej til 50.000 boligejere
FAKTA: Tilbagebetaling til over 700.000 boligejere med rente