Hvad er nyt om den nye bogføringslov 2023?

Den nye bogføringslov trådte i kraft den 1. juli 2022 og med de nye krav om blandt andet digital registrering af alle bilag samt om brug af et godkendt digitalt bogføringssystem, så lægger Danmark sig på førstepladsen i EU, når det kommer til digitale krav til regnskabet.


Det er længe siden, at regnskabet stod i bøger med fysisk underskrift i kassekladden for at undgå utilsigtede handlinger, omvendt er der stadig en del virksomheder og foreninger, der opbevarer bilag og andet i fysiske ringbind eller arkiver. Fremtiden siges at være digital, og det gælder også den fremtidige bogføring i din virksomhed.

Og selvom Excel-regneark teoretisk set er digitale, så tæller de ikke med i oversigten over fremtidige, digitale regnskabsprogrammer.


Det primære element i den nye bogføringslov har hele tiden været den digitalisering og automatisering af bogholderiet, som Erhvervsstyrelsen længe har haft et ønske om at få indført.

I de indledende forhandlinger var der foreslået, at alle regnskabsmaterialer skulle opbevares digitalt allerede fra 1. januar 2023, men det kom heldigvis ikke med i den nye bogføringslov. I stedet er der indført regler om, at ikke kun registreringerne - men også selve bilagene - skal håndteres digitalt i bogføringssystemerne.

Endelig er der indført et krav til virksomheders beskrivelse af deres procedurer for registrering af transaktioner og opbevaring af regnskabsmateriale. Den del er den mest presserende, idet den kommer til at gælde allerede fra 2023.


Et værdifuldt overblik over den nye bogføringslov

I Dansk Revision har vi udarbejdet en række værktøjer, der kan hjælpe dig i mål med blandt andet procedurebeskrivelserne af de ikke mindre en 15 hovedelementer, der skal indgå i procedurebeskrivelsen.

Du kan læse meget mere om den nye bogføringslov herunder, ligesom du kan downloade vores 4-trins-guide til den nye bogføringslov.

 

PS:

Hidtil har Erhvervsstyrelsen kun foretaget kontroller af årsrapporten, som den foreligger i den indsendte form. Styrelsen har således ikke haft mulighed for at dykke ned i det bagvedliggende regnskabsmateriale, men med de nye regler kan Erhvervsstyrelsen forlange at få dit regnskabsmateriale udleveret, og Erhvervsstyrelsen kan også inddrage din revisor og bede om en erklæring.

Overholder din virksomhed ikke reglerne, vil den få en påtale eller et påbud - bødestørrelsen for overtrædelser vil ligeledes vokse og være omsætningsbestemt. I grelle tilfælde vil der også være en mulighed for at sende en virksomhed til tvangsopløsning.


PPS:

Får du en bøde, vil det også foregå elektronisk…

 
 
Forrige
Forrige

Selskabers investering i kryptovaluta og guldbarrer

Næste
Næste

Beskatning af virtuelle genstande - SKAT og online gaming.