Covid-19: Lønkompensation i Nordjylland. Ansøg senest juleaften

Vi kigger mod Nord i denne juletid og selvom både julemanden og Dansk Revision har kontorer på Grønland, så stopper vi ved Nordjylland og 7 nordjyske kommuner.

Vi gør samtidig opmærksom på juleansøgningsfristen den 24. december 2020.

Vi kigger også på “Bekendtgørelse om en midlertidig og målrettet lønkompensationsordning til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19” - den forlængede ordning for virksomheder, der har forbud mod at holde åbent.

Det er i øjeblikket muligt at søge på to lønkompensationsordninger - Bemærk, at for en del af ansøgningerne vil ansøgningsfristen være juleaften, 24. december 2020:

  1. Forlænget ordning for lønkompensation for virksomheder, der har forbud mod at holde åbent:

    • Lokaler, hvor der drives diskotek, natklub eller lignende.

    • Lokaler, der er spillesteder med stående publikum.

    • Lokaler, hvor der afholdes messeaktiviteter.

  2. Ordning for virksomheder og produktionsenheder i syv nordjyske kommuner. 

Kravene til ovenstående ordninger er fortsat, at minimum 30% af medarbejderne eller minimum 50 medarbejdere skal være hjemsendt. 

Derudover er det et krav for ordningen om forbud mod at holde åbent, at virksomheden ikke må have haft omsætning i kompensationsperioden.

Vær samtidig opmærksom på, at der er netop indgået nye politiske aftaler om lønkompensationsordningen for nye kompensationsperioder, hvor det er hensigten af bløde op for forbuddet mod at have omsætning i kompensationsperioden. Dette er dog endnu ikke godkendt af EU, og det vedrører ikke de ansøgninger, som har ansøgningsfrist her 24. december 2020

Skærmbillede 2020-12-14 kl. 15.53.51.png

Fakta om lovgivningen bag ordningerne.

Bekendtgørelsen til ordningen med forbud mod at holde åbent kan ses her: 

BEK 1771 af 301120 Lønkompensation efterår 2020

Bekendtgørelsen til lønkompensationsordningen særligt for Nordjylland i november 2020 kan ses her: 

BEK 1771 af 301120 Lønkompensation Nordjylland 

 
Forrige
Forrige

Juleønsker og nethandel - nemID-app, personlig kode eller SMS-engangskode?

Næste
Næste

God jul, godt nytår and a happy BREXIT fra Toldstyrelsen og Skattestyrelsen