Covid-19: Efterkontrol af forårets kompensationsordninger

Der er allerede givet en række frister for kompensationsordningerne - både på ansøgninger og den såkaldte slutafregning.

Da de første kompensationsordninger blev indført for over et år siden, var en af forudsætningerne for at opnå kompensation, udover at skulle søge inden for ansøgningsfristen, at der på et tidspunkt skulle foreligge en endelig opgørelse. Dette kaldes også en slutafregning.

“Det er svært at spå, og især om fremtiden” er et citat, du sikkert har hørt, og det er tilsyneladende lige så svært at finde fortiden, for i følge mange kilder skulle danske Storm P. være ophavsmand til det citat. Det blev dog afvist allerede tilbage i 2005. I Norge mener de, at professoren Frederik Paasche skal have æren og tyskerne peger på kabaretkunstneren Karl Valenti.

Nå, men tilbage til fremtiden…

Dengang du ansøgte om kompensation, så skete det på baggrund af de forventede forhold i kompensationsperioden - altså hvordan forventede du, at coronavirus/Covid-19 ville påvirke din virksomhed. Nu skal du så til at kigge på, hvad der rent faktisk er sket, og gerne med et noget mere akkuratisme end med citatet ovenfor. Du skal - kort sagt - indberette dokumentation for de faktiske forhold i perioden, så Erhvervsstyrelsen kan slutafregne din kompensation.

Du har allerede modtaget et brev fra Erhvervsstyrelsen, og nu skal du naturligvis indsende den dokumentation erhvervsstyrelsen beder om inden tidsfristen. Den dokumentation de beder om kan for eksempel være en bogføringsbalance. Du skal indberette relevant dokumentation på virk.dk senest den 3o. juni 2021.

Vi kan naturligvis altid hjælpe dig - også med disse nye opgaver, der vedrører dokumentationen.

For kulturen gælder andre frister og regler om dokumentation, og dem kan du læse om her

Delvis dækning af revisors honorar

Det er forbundet med en række omkostninger at dokumentere i forhold til slutafregningen, og derfor er der pr. 15 april 2021 indgået en politisk aftale, der bevirker dækning af 80 pct. og maximalt 8.000 kroner af revisionshonoraret. Dette gælder for selvstændige, der har fået kompensation for 25.000 - 250.000 kroner.

I nedenstående skema kan du danne dig et overblik over både ansøgnings- og dokumentationsfrister - Senest opdateret pr. 27. maj 2021.

DatoTypeOpgaveKompensationsperiode
15. april 2021AnsøgningFaste omkostninger(9. juli) 1. september 2020 - 31. oktober 2020
Pulje sæsonsalg december 20201. december 2020 - 31. december 2020
NY FRIST11. august 2021AnsøgningLønkompensation9. december 2020 - 12. april 2021
30. juni 2021Efterkontrol Selvstændige og freelancere9. marts 2020 - 29. august 2020
Selvstændige og freelancere9. marts 2020 - 8. juni/8. juli/31. august 2020
Faste omkostninger9. marts 2020 - 8. juni/8. juli 2020
15. juni 2021AnsøgningSelvstændige og freelancere1. september 2020 - 28. februar 2021
Faste omkostninger1. november 2020 - 28. februar 2021
Faste omkostningerLIGHT19. august 2020 - 28. februar 2021
31. august 2021AnsøgningSelvstændige og freelancere1. marts 2021 - 30. juni 2021
Faste omkostninger - alle ordninger1. marts 2021 - 30. juni 2021
31. oktober 2021Efterkontrol Selvstændige og freelancere1. september 2020 - 28. februar 2021
Faste omkostninger LIGHT19. august 2020 - 28. februar 2021
Faste omkostninger(9. juli) 1. september 2020 - 31. oktober 2020
Faste omkostninger1. november 2020 - 28. februar 2021

#hjælpepakker #kompensationsordninger #corona #smv

 
Forrige
Forrige

Covid-19: Nye frister for årsrapporter og efterkontrol

Næste
Næste

Covid-19: Ny kompensationsordning for Faste Omkostninger