Covid-19: Ny kompensationsordning for Faste Omkostninger
Dagen efter sæsonens første danske jordbær i IRMA, har Erhvervsstyrelsen netop offentliggjort en ny ordning for Faste Omkostninger med kompensationsperioden 1. marts 2021 - 30. april 2021.
Der ydes dækning for faste omkostninger for virksomheder med en forventet omsætningsnedgang på minimum 30 pct. i kompensationsperioden.
Du kan modtage kompensation for de faste omkostninger, som din virksomhed har anvendt og afholdt i Danmark. Omkostninger kan medtages, hvis de kan henføres til kompensationsperioden, uanset om den faktiske betaling for omkostningen falder i eller uden for kompensationsperioden.
For virksomheder, der har været omfattet af restriktioner som følge af arrangementsloftet på 500 personer eller har været ramt tvangslukning gælder særlige regler.
Den nye ordning baseres i hovedtræk på følgende betingelser:
Kompensationsperiode:
1. marts 2021 - 5. april 2021
eller
1. marts 2021 - 30. april 2021
Referenceperiode omsætning:
1. marts 2019 - 30. april 2019
eller
1. april 2019 - 30. juni 2019
Referenceperiode omkostninger:
1. december 2019 - 29. februar 2020
Det gælder for alle virksomheder, at kompensationssatsen maximalt er 90 pct.
Her der det dog undtaget virksomheder, der er registreret i CVR senest den 9. marts 2020, og som er ramt af forbud mod forsamlinger på over 500 personer. Her skal omsætningsnedgangen være 35 pct., og kompensationssatsen er i henhold til den oprindelige kompensationstrappe fra foråret 2020 med max 80 pct.
Der er kompensation på 100 pct. i den periode, hvor virksomheden havde forbud mod at holde åbent i henhold til Sundhedsministeriets bekendtgørelser om forbud mod større forsamlinger.
Du finder et skematisk overblik i pdf herunder.
Kompensationsordninger Faste Omkostninger – oversigt
Revisorerklæringer og ansøgningsfrist på ordningen for Faste Omkostninger
Der skal afgives revisorerklæring.
Erklæring afgivet til ansøgninger om kompensation for foråret 2020 kan genbruges.
Ansøgningsfrist 31. august 2021.
PS: Der er åbnet for ansøgninger på virk.dk
PPS: De danske jordbær var ret hurtigt udsolgt !
Lovtekst
§ BEK nr 606 af 09/04/2021
#hjælpepakker #kompensationsordninger #corona #fasteomkostninger #jordbær