Bogføring i holding- og investeringsselskaber
Den nye bogføringslov har også betydning for bogføringen i holding- og investeringsselskaber. Ved indsendelse af årsrapporten skal selskaber nemlig fremover også oplyse, hvilket regnskabssystem de anvender.
Det betyder, at selv ved et minimalt antal bogføringsposter, er det ikke længere tilladt for holding- og investeringsselskaber m.fl. at anvende simple regneark, gamle regnskabssystemer eller eksempelvis CaseWare til bogføringen.
Uafhængigt af antallet af transaktioner, er det ikke længere juridisk tilladt at foretage regnskabsføring i holdingselskaber og investeringsselskaber mv. ved hjælp af simple regneark gamle systemer eller andet.
Mange holding- og investeringsselskaber har indtil for nylig ikke haft et selvstændigt bogføringssystem. For de fleste har bogføringen fundet sted i CaseWare, som er det system, der anvendes af næsten alle revisionsfirmaer. For andre har bogføringen været foretaget i andre årsregnskabsprogrammer, ældre C5 eller endda i simple regneark. Alt sammen på grund af et meget lavt antal bogføringsposter.
Med den nye bogføringslov i hånden, gør din lokale revisor dig opmærksom på, at loven gælder alle virksomheder i klasse B og derover. Det vil i praksis sige alle aktie- og anpartsselskaber.
De nye regler har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. juli 2024. Det vil sige, at for for selskaber med regnskabsår 1/juli til 30. juni eller fra 1. oktober til 30 september gælder kravet således fra og med regnskabsåret 2024/25. For selskaber med kalenderårsregnskab gælder det fra 2025.
Overtrædelse af regler kan blive en dyr affære
Det er virksomhedens direktion og bestyrelse, der har det fulde ansvar, at reglerne i den nye bogføringslov overholdes.
En overtrædelse af reglerne straffes som udgangspunkt med bøde, og der tages ved fastsættelsen af bødestørreslen hensyn til virksomhedens omsætning og overtrædelsens grovhed. Mindstebøden ligger i niveauet på 10.000 - 25.000 kroner.
Du kan læse meget mere om den nye bogføringslov i detaljer her