Punktafgifter
Indberetning af punktafgifter juni 2024
Hvad er punktafgifter?
Punktafgifter er en række specifikke afgifter på eksempelvis emballage, chokolade, spil og spiritus. Nogle punktafgifter bliver også kaldt for miljø- og energiafgifter; det gælder for eksempel afgifter på el og olie.
Som udgangspunkt skal din virksomhed registreres for punktafgifter, hvis den fremstiller varer i Danmark, eller hvis den køber punktafgiftspligtige varer i udlandet. For de fleste punktafgifter gælder, at det er måneden, der er afgiftsperioden med frist for at indberette den 15. i måneden efter afgiftsperiodens afslutning.
Der er flere former for registrering, og registreringsformen afhænger af den enkelte punktafgiftslov. Vær opmærksom på, at du, uanset om du er registreret eller ej, i visse tilfælde alligevel kan have krav på godtgørelse eller fradrag for punktafgifter. Dette kan du læse mere om i den enkelte punktafgiftslov - eller du kan bede din lokale revisor om hjælp til punktafgifter.
Læs mere om godtgørelse eller fradrag for punktafgifter herunder (åbner ny fane på skat.dk)
Hvad er punktafgifter?
Betaling af punktafgifter
Afgiftsperioden er for de fleste punktafgifter kalendermåneden med indberetningsfrist den 15. i den efterfølgende måned.
Du kan også se fristerne på din virksomhedens registreringsbevis i TastSelv Erhverv. Din betaling er rettidig hvis:
Du betaler via netbank, og beløbet bliver trukket på din konto senest på dagen for udløbet af betalingsfristen, og betalingen er sket efter bankens forretningsbetingelser for overførsler.
Du betaler via indbetalingskort senest på dagen for udløbet af betalingsfristen.
Du betaler via Leverandørservice og har godkendt betalingstrækket på TastSelv Erhverv senest kl. 16 bankdagen før betalingsfristens udløb.
Du betaler ved at anmode din bank om at overføre beløbet, og beløbet overføres fra din konto til Skattestyrelsens konto senest dagen for udløbet af betalingsfristen.
Netbank
Brug betalingslinjen, som du har fået på kvitteringen for din indberetning. Du kan også finde betalingslinjen under Stamoplysninger i din skattekonto i TastSelv Erhverv.
Leverandørservice
Vil du betale med Leverandørservice, kan du tilmelde dig i TastSelv Erhverv.
Log på TastSelv Erhverv
Vælg Profil- og kontaktoplysninger
Vælg Kontakt- og tilmeldingsoplysninger
Se og ret tilmeldingsoplysninger
Vælg det område, du vil tilmelde, fx Moms
Sæt flueben i feltet Tilmeld Nets (den tidligere udbyder af Leverandørservice)
Udfyld dine bankoplysninger
Vælg Godkend
Du er nu tilmeldt Leverandørservice.
Der går 5-7 dage, før du kan betale via Leverandørservice i TastSelv Erhverv. Næste gang du indberetter, kan du gå direkte fra din kvittering til godkendelse af det beløb, som trækkes.
Yderligere information om punktafgifter
Hvis din virksomhed fremstiller, forarbejder eller på anden vis handler med varer, der skal betales punktafgift af, eller importerer punktafgiftspligtige varer fra udlandet, skal du registrere det på virk.dk. Du kan registrere din virksomhed herunder (åbner ny side på virk.dk)
Selvbetjening for punktafgifter
Der gælder særlige regler inden for landbrug, industri og håndværk, og der er derfor en række miljø- og energiafgifter, din virksomhed skal være opmærksom på. Det er fx afgifter på emballage, spildevand, affald og bekæmpelsesmidler.