ATP
ATP 2. kvartal 2023 (indberettet 10. juli 2023)
Hvad er ATP?
Folketinget vedtog i 1964 at oprette Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), da man allerede dengang var bange for, at folkepensionen kunne blive en tung udgift for staten. ATP - i dag kaldet ATP Livslang pension - er en kollektiv pensionsordning, som alle lønmodtagere og næsten alle på overførselsindkomst automatisk indbetaler til.
Som arbejdsgiver er du lovmæssigt forpligtet til at betale ATP-bidrag for de fleste af dine medarbejdere - det gælder når de:
er lønmodtagere
er fyldt 16 år (der er ingen øvre aldersgrænse)
arbejder i DK eller er udsendt af en dansk arbejdsgiver til arbejde i udlandet
arbejder mindst 9 timer om ugen
arbejder mindst 18 timer i en 14-dages periode
arbejder mindst 39 timer pr. måned
ATP - Beregning og satser
ATP-bidrag beregnes på grundlag af det samlede antal timer i den enkelte medarbejders lønperiode. Ved timer forstås alle arbejdstimer, og timer er også lig med arbejdstimer, hvis virksomheden udbetaler løn eller anden betaling, herunder, men ikke udelukkende, kursustimer, afspadseringstimer, fritimer eller lignende.
Der er forskellige satser, der er opdelt i forskellige bidrag alt efter dine medarbejderes timeantal, og hvordan disse er aflønnet. En tredjedel af bidraget skal trækkes fra medarbejderens løn. Der skelnes mellem:
månedslønnet
14-dages lønnet
ugelønnet
løsarbejder
Du kan læse mere om gældende satser for ovenstående medarbejdere på virk.
Gældende satser for ATP-bidrag
Indberetning af ATP
Du skal indberette og betale det samlede ATP-bidrag for alle virksomhedens medarbejdere. Indberetning af ATP-bidrag kan ske i eIndkomst. Kan virksomheden ikke benytte eIndkomst, kan der indberettes via virk/selvbetjening.
Opkrævninger af ATP-bidrag dannes på baggrund af din virksomheds indberetninger.
Kvartal | indberetning | Betaling |
---|---|---|
1. kvartal | 10. april | 7. maj |
2. kvartal | 10. juli | 7. august |
3. kvartal | 10. oktober | 7. november |
4. kvartal | 10. januar året efter | 7. februar året efter |
Betaling af ATP
Når din virksomhed har indberettet ATP-bidrag rettidigt, modtager I en opkrævning via Digital Post. Virksomheden skal herefter betale det samlede ATP-bidrag for alle medarbejdere - Husk - En tredjedel af bidraget skal trækkes fra medarbejderens løn.
Du kan betale ATP-bidrag på flere måder:
Via et lønservicebureau
Det er ikke muligt at betale ATP-bidrag via e-fakturering, da ATP Livslang Pension ikke er omfattet af reglerne om e-fakturering.
Mangler din virksomhed en opkrævning, skal du kontakte ATP Livslang Pension hurtigst muligt, da manglende opkrævning ikke fritager for rettidig indbetaling.
Har du brug for hjælp til ATP og løn?
Har du brug for hjælp til løn, regnskab, ferieregler ATP mm., så har vi kompetente bogholdere og revisorer, der sidder klar til at hjælpe din virksomhed med alle reglerne.
Du er altid velkommen til at kontakte os.