Aconto-skat for selskaber
Aconto-skat for selskaber (1. rate 2024)
Hvad er acontoskat?
Acontoskat betales af selskaber og trækkes fra den endelige skat, som beregnes i forbindelse med selskabers årsopgørelse. Hvis der betales for meget i acontoskat, vil der opstå en tilgodehavende skat, hvorimod der vil opstå en skyldig skat, hvis der er betalt for lidt acontoskat.
Frister for frivillig indbetaling af acontoskat
Den ordinære acontoskat for selskaber betales to gange årligt i lige store rater. Du kan se de ordinære rater i TastSelv Erhverv. Raterne er beregnet som 50 procent af gennemsnittet af de seneste tre års selskabsskat, og selskaber kan selv nedsætte disse rater eller hæve beløbet ved hjælp af frivilligt at betale acontoskat.
Betalingsfristerne for ordinær acontoskat er den 20. marts 2024 og den 20. november 2024.
Betalingsfristerne for frivillig acontoskat er den 20. marts 2024 for første rate, den 20. november for anden rate og den 1. februar 2025 for tredje rate.
Selskabet betaler via Skattekontoen. Betalingslinjen, som selskabet skal bruge, står på opkrævningen eller i selskabets Skattekonto.
Hvornår er det en fordel at foretage en frivillig indbetaling af acontoskat?
Det er valgfrit for et selskab, om det vill betale acontoskat i marts eller i november eller i begge måneder. Det er også muligt indbetale frivilligt helt frem til 1. februar 2025.
Vær opmærksom på, at en frivillig indbetaling i marts godskrives et tillæg, hvorimod der skal betales et tillæg af de to øvrige indbetalinger.
Hvis dit selskabet har en overskydende skat fordi I har indbetalt for meget den 20. marts og den 20. november,, så vil dit selskab få en skattefri rentegodtgørelse.
Restskattetillægget er steget med 75% i 2023
På grund af ret store rentestigninger, så er restskattetillæget for 2023 steget til 7,7%. De 7,7 % svarer reelt set til omkring 10% i rente før skat, da restskattetillægget ikke er fradragsberettiget. Det betyder, at det vil være en fordel for de fleste selskaber at foretage en frivillig indbetaling af acontoskat.
Vil du være helt sikker på, hvad der er en fordel for dit selskab, så tag en god snak med din lokale revisor. En økonomisk fordelagtig løsning kunne være at opgøre virksomhedens resultat pr. 1. september 2024 og derefter indberette forholdsvist og fremskrive den resterende skat på den baggrund.
Det vil være branchebestemt, hvad der er mest fordelagtigt, men lad os tage et eksempel:
EKSEMPEL:
En virksomhed opgør pr 1. september 2024 og indbretter derefter en samlet acontoskat til betaling på cirka 500.000 kroner. Pengene skal betales den 20/11-2024,
Ved at gøre det, sparer selskabet små 38.000 ved et restskattetillæg på 7,7%, og da der yderligere ikke er fradrag tillægget, så vil den reelle besparelse være på omkring 48.000 kroner.
Sådan betales aconto skat for 2024
Ønsker du at foretage en frivillig indbetaling inden den 1. februar 2024, kan dette ske ved at selskabet indberetter dette til SKAT via TastSelv Erhverv:
Log på TastSelv Erhverv
Vælg Selskaber.
Vælg Acontoskat.
Vælg Indberet/ændre ud for den rate, der skal ændres, og indberet hvor meget selskabet ønsker at indbetale i frivillig acontoskat.
Du får en kvittering med en betalingslinje, som anvendes ved indbetaling. Husk, at betalingslinjen er den samme for alle selskabets indbetalinger til skattekontoen og anvendes til dækning af selskabets ældste gæld ifølge skattekontoen.
Hvis selskabet har anden gæld, bliver denne dækket og der sker ikke betaling af acontoskat.
Rådgivning omkring optimal selskabsskat og aconto indbetalinger
Har du brug for hjælp eller rådgivning inden for optimale skatteindbetalinger og acontoskat, så har vi et godt indblik i området i Dansk Revision, og du er altid velkommen til at kontakte os.