A-skat og am-bidrag - indberetning til eIndkomst

A-skat og am-bidrag (store virksomheder- september 2024)

Betaling af A-skat og am-bidrag

Virksomheder, der indberetter løn skal efterfølgende betale indeholdt A-skat og am-bidrag til SKAT.

Fristerne for betaling og indberetning er afhængig af, hvordan virksomheden eller organisationen er registreret - der skelnes imellem:

  • Lille og mellemstor virksomhed (SMV): am-bidrag under 250.000 kroner og/eller A-skat under 1 million kroner pr. år.

  • Stor virksomhed: am-bidrag over 250.000 kroner og/eller A-skat over 1 million kroner pr. år

Hvordan er virksomheden registreret?

Hvert år i november beregner SKAT, om virksomheden skal ændre registrering som følge af højere eller lavere beløb for am-bidrag og A-skat i forhold til sidste år. Hvis SKAT ændrer virksomhedens status, vil det bevirke nye indberetnings- og betalingsfrister. Virksomheden er selv ansvarlig for at indsætte nye frister i lønsystemet.

Registreringsbevis, der viser om en virksomhed er registreret som stor eller lille/mellemstor (SMV), kan findes under Profil- og kontaktoplysninger > Se registrerings- og ophørsbevis i TastSelv Erhverv.

Du kan læse mere om A-skat og am-bidrag på SKATs hjemmeside herunder (åbner side hos SKAT.dk)
Sådan betaler du A-skat og am-bidrag

Indbretning af løn til eIndkomst

Når du indberetter løn til eIndkomst, skal du også indberette oplysninger om den medarbejder, der modtager lønnen.

Hvis medarbejderen bor i Danmark, skal du blot indberette cpr-nummer eller SE-nummer som identifikation.

Når du indberetter løn for medarbejdere, der bor i udlandet, har du pligt til at indberette flere identifikationsoplysninger om din medarbejder. Disse oplysninger er navn, adresse, land og cpr-nummer eller fødselsdato (supplerende personoplysninger).

Du skal være opmærksom på, at der fra 1. januar 2024 er skærpede krav til indberetning af de supplerende personoplysninger. Manglende indberetning af disse kan medføre afvisning af indberetningen.

Indberet TIN fra 1. januar 2024

Fra d. 1. januar 2024 skal du også indberette skatteidentifikationsnummer (TIN) for medarbejdere, som har adresse i udlandet.

De indberettede identifikationsoplysninger inklusiv TIN anvendes af skatteforvaltninger i hele verden til at identificere indkomstmodtagere, fx ved vurdering af skattepligt.
Du kan læse mere om identifikation af indkomstmodtagere i eIndkomst: Indberetningsvejledning.

Forrige
Forrige

Moms One Stop Shop

Næste
Næste

Moms