NemID lukker og slukker snart ved handel på nettet

At NemID erstattes af MitID er sikkert ingen overraskelse for dig, men at dine kunder - eller du for den sags skyld - ikke kan bruge NemID som identifikation ved to-faktorgodkendelse, når I handler på internettet, kommer måske lidt pludseligt for dig.

Den 31. oktober 2022 er det nemlig slut med at bruge NemID til at gennemføre betalinger ved onlineshopping, og det kan give udfordringer.




MitID erstatter NemID, og grundlæggende er begge løsninger et digitalt ID, som du skal bruge, når du logger på din netbank, tjekker årsopgørelsen, har brug for at skrive under digitalt eller handler på nettet.

MitID er løbende blevet indfases i 2021 og 2022, og i den periode har både NemID og MitID fungeret side om side, men det er snart slut.


Du og dine kunder kan kigge langt efter NemID-symbolet, når I handler på internettet efter den 31. oktober 2022, og har du en webshop, så er den 31. oktober 2022 en vigtig dato for dig, fordi det er den dato, der er skæringsdatoen for udfasning af brugen af NemID som to-faktor-identifikation for dine kunder.

Det betyder, at dine kunder nu skal bruges MitID, når de skal bekræfte deres køb ved handel i din webshop.


Kunderne har fået besked, men …

De fleste banker har allerede givet deres kunder besked om, at MitID fremover skal bruges, når de bruger deres betalingskort til at købe varer på internettet, idet det følger reglerne for kundernes login i deres webbank, men...

… Og der er et lille men. Det er nemlig ikke sikkert at kunderne helt har sat sig ind i, hvordan MitID oprettes og implementeres.



Godkendelsen med MitID ved internethandel kommer netop nu, fordi brugen af NemID snart lukker i bankerne.

MitID skal altså nu bruges i alle sammenhænge, hvor man som bankkunde, skal bekræfte sin identitet digitalt

Michael Busk-Jepsen, digitaliseringsdirektør, Finans Danmark




Er dine kunder klar med MitID?

Du husker måske tilbage til 2020? Dengang da to-faktor godkendelse blev rullet ud. Her var alle danskere også blevet oplyst via kampagner og direct mail, og alligevel oplevede en del webshop-ejere frustrerede kunder, der trods den massive information, ikke kunne finde ud af at gennemføre deres køb.

Det betød en markant belastning af kundeservice i de respektive shops, der dengang, som nu, ikke kunne og kan gøre ret meget andet end at informere.

Og salget i perioden? - det kan du så slev tænke over…

Informér dine kunder om MitID

Du kan - med fordel - allerede nu informere dine kunder om skiftet fra NemID til MitID via sociale medier og i dine nyhedsbreve. Du kan også overveje at sætte information ind i dine ordrebekræftelser mm.

Og når vi taler information, så er der grundlæggende tre måder, hvorpå dine kunder kan anvende MitID til betaling i din webshop.

NemID udgår den 31. oktober 2022 - du kan ikke længere bruge NemId til at betale på nettet. Brug MitID



Vejledninger til MitID

Her finder du en række vejledninger, der viser, hvordan dine kunder får og bruger MitID. Læs mere her

MitID - 3+3 løsninger

Der er flere mulig løsninger for betaling med MitID. Du får 3 af dem her plus 3 andre løsninger, der ikke alle kræver MitID.



MitID app

Her kan dine kunder swipe og dermed godkende med MitID på smartphone eller tablet.
Læs mere om MitId app her

MitID kodeviser

Her er tale om en lille elektronisk enhed, der viser en engangskode. Når dine kunder trykker på en knap, genereres en engangskode. Engangskoden indtastes efterfølgende som kode, når kunderne godkender købet.
Du kan læse mere om MitID kodeviser her

MitID kodeoplæser

Et alternativ til MitID kodeviser og beregnet til brugere med nedsat syn. Et tryk på en knap genererer en kode, der efterfølgende oplæses elektronisk.
Du kan læse om MitID kodeoplæser her


Der er i øvrigt yderligere 3 måder at dine kunder kan godkende et køb på:

  1. Med MitID via MitID chip. Den er tiltænkt brugere med behov for login flere gange dagligt.

  2. Den velkendte løsning med kombination af sms-kode og kodeord

  3. MobilePay, PayPal eller anden platform, der anvender en anden sikkerhedsgodkendelse.

 
 
Forrige
Forrige

Covid-19: NY ny frist for at indberette til slutafregning

Næste
Næste

Elafgiften er nedsat med 14 øre pr. kWh fra den 1. juli 2022