Betal mere i skat - Restskat for private og selvstændige
Fristen for frivillig betaling af restskat er den 1. juli 2021. Hvis du ikke betaler, udregner SKAT din restskat inklusive procenttillæg op til 21.798 kr. ind i din skat for 2022.
Fristen for frivillig betaling af restskat for 2020 var 1. juli 2021, og hvis du vil undgå at betale restskat i marts 2022, skal du tjekke, at din forskudsopgørelse for 2021 er korrekt.
Det er først til marts 2022, at vi får en årsopgørelse for 2021 – og kender restskatten for 2021, men du kan allerede nu se din skattebetaling for 2021 i skattemappen – og stadig nå at ændre skatten for 2021 inde i din skattemappe under forskudsopgørelse.
Betal mere i skat
Er du lønmodtager, så kan du nå at betale mere i skat via betalingsknappen i skattemappen. Du kan eventuelt ændre skattekortet for december 2021 lønnen.
Er du selvstændig må du lave en frivillig indbetaling, hvis du har betalt for lidt. Det gør du ved at gå ind under betaling i skattemappen.
Forskudsopgørelsen for 2022 er åben
Forskudsopgørelsen for 2022 er netop blevet tilgængelig og du kan jo altid gå ind og se, om den er nogenlunde korrekt.