Fakta om den nye personskattereform

Den 6. november 2023 var den dag, regeringen præsenterede sit udspil til en skattereform. Det kom der, som vanligt bemærker vi, mange reaktioner ud af.

Kigger vi med på reformen, så viser den blandt andet et øget beskæftigelsesfradrag, at enlige forsørgere tildeles et ekstra beskæftigelsesfradrag, og at topskatten omlægges.

Vi kigger på regeringens udspil til en skattereform, der i umiddelbar provenuvirkning nedsætter skatterne med ca. 10 milliarder kroner. Det forventes tillige, at reformen vil øge arbejdsudbuddet med 5.150 fuldtidspersoner frem mod 2030.

Personskattereformen er finansieret via regeringens 20230-plan, og vi gennemgår, med FSR - Danske Revisorer som faktakilde, de væsentligste punker herunder.

Forhøjet beskæftigelsesfradrag

Regeringen foreslår at forhøje satsen for beskæftigelsesfradraget fra 10,65 pct. til 12,75 pct. og forhøje det maksimale beskæftigelsesfradrag med 11.400 kroner fra 44.800 kroner til 56.200 kroner (2023-niveau) frem mod 2026.

Fuldt indfaset skønner Skatteministeriet, at lempelsen isoleret set indebærer et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 4,8 milliarder kroner (2023-niveau), en forøgelse af arbejdsudbuddet med 1.950 fuldtidspersoner og en forøgelse af indkomstforskellene med 0,01 pct.-point.

Ydermere vil regeringen forhøje satsen for beskæftigelsesfradraget til enlige forsørgere fra 6,25 til 11,5 pct. og parallelt hermed forhøje det maksimale beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere fra 24.400 kroner til 44.900 kroner (2023-niveau).

Skatteministeriet skønner, at forhøjelsen af det ekstra beskæftigelsesfradrag isoleret indebærer et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 0,3 milliarder kroner (2023-niveau), en forøgelse af arbejdsudbuddet med 150 fuldtidspersoner og en reduktion af indkomstforskellene med 0,02 pct.-point.
Skatteministeriet skønner, at ca. 117.000 personer vil få en skattelempelse, som maksimalt udgør ca. 5.100 kr. årligt (svarende til skatteværdien af forhøjelsen af det maksimale fradrag ekskl. kirkeskat og med en gennemsnitlig kommuneskatteprocent). Lempelsen kommer oven i den lempelse, der følger af forhøjelsen af det almindelige beskæftigelsesfradrag.

Topskatten erstattes

Regeringen foreslår en samlet lempelse af topskatten fra 2026, så den nuværende topskat erstattes af tre skatter:

Mellemskat
Beskatningsgrundlaget for mellemskatten bliver det samme som for den nuværende topskat, dvs. den del af den personlige indkomst, der overstiger 568.900 kroner (2023-niveau) med tillæg af nettokapitalindkomst, som overstiger 48.800 kroner (2023-niveau). Bundfradraget i mellemskatten (mellemskattegrænsen) på 568.900 kroner svarer således til den nuværende topskattegrænse.
Topskat
Den nuværende topskat halveres og ændres til ny mellemskat, og satsen nedsættes fra 15 pct. til 7,5 pct., og skatteloftet for personlig indkomst nedsættes til 44,57 pct. (52,07-7,5 pct.). Den nye topskat skal omfatte personlig indkomst over 690.000 kroner svarende til arbejdsindkomst før arbejdsmarkedsbidrag på 750.000 kroner.
Ekstra topskat
Der indføres en ekstra topskat på 5 pct. for personlig indkomst over 2,3 millioner kroner, svarende til arbejdsindkomst før arbejdsmarkedsbidrag på 2,5 millioner kroner. Skatteloftet for personlig indkomst omfatter fremadrettet kommuneskat, bundskat og mellemskat, men ikke topskatten på 7,5 pct. og den ekstra topskat på 5 pct.

Skatteministeriet skønner, at den samlede nettolempelse af topskatten indebærer et mindre provenu efter tilbageløb og adfærd på godt 1,1 milliarder kroner (2023-niveau), en forøgelse af arbejdsudbuddet med 3.050 fuldtidspersoner og en forøgelse af indkomstforskellene med 0,07 pct.- point.

Det skønnes derudover, at ændringen af topskatten samlet set medfører, at knap 565.000 personer får en skattenedsættelse.

FAKTA om udspillet omkring reform af personskatten

Med DK2030 fremlægger regeringen sin 2030-plan, der fastlægger de overordnede rammer for finanspolitikken frem mod 2030. Og sammen med Publikationen om reform af personskat udgør den en væsentlig del af tankesættet bag den nye reform.

Du kan fordybe dig i tal og tabeller herunder: