SKAT tilbagebetaler knap 25,7 milliarder kroner i overskydende skat

Måske er du en af de fire ud af fem danskere, der fra 12. april 2024 vil få overskydende skat udbetalt.

Du kan i så fald håbe på omkring 6.600 kroner - det er nemlig gennemsnittet for udbetaling af restskat.

SKAT begynder fredag, den 12. april at udbetale overskydende skat. Udbetalingen sker på baggrund af din årsopgørelse for 2023. I alt udbetaler SKAT penge til 3,9 millioner danskere svarende til et gennemsnit på 6.585 kroner.


Det er selvfølgelig altid rart med lidt ekstra penge på kontoen, omvendt så er det sådan set penge, du selv har betalt for meget - små 500 kroner om måneden i gennemsnit - skattefrit vel at mærke.

Har du har rettet din årsopgørelse efter 5. april 2024, så står du længere tilbage i udbetalingskøen, og din udbetalingen vil ske løbende i takt med ændringerne. Fristen for at rette årsopgørelsen er den 1. maj 2024 eller den 1. juli 2024 for dig, der har oplysningsskema. Det gælder eksempelvis, hvis du er selvstændig, eller hvis du har udenlandsk indtægt.

Skattestyrelsens tal viser, at 700.000. borgere har en restskat på i alt 6,7 milliarder kroner for 2023. Det er et gennemsnit på 9.400 kroner pr. person med restskat.

Hvad med de sidste 1 ud af 5 danskere?

Når SKAT begynder udbetalingen af overskydende skat, så er du måske i stedet en af dem, der ikke får din overskydende skat udbetalt som forventet. Det kan skyldes, at at der mangler oplysninger på din eller din ægtefælles årsopgørelse. En anden årsag kan være, at udbetalingen er bremset, hvis der skal gennemføres en kontrol, eller at Gældsstyrelsen skal foretage modregning, inden en udbetaling kan finde sted - hvis Gældsstyrelsen foretager en modregning, vil du få besked via din digitale postkasse.

Regionale forskelle i korrekt forskudsopgørelse

I Region Syddanmark er de tilsyneladende en lille smule mere påholdende med pengene i forhold til SKAT - i hvert tilfælde har de været lidt bedre til at forskudsregistrere, og dermed får de i gennemsnit mindre udbetalt pr. person end i eksempelvis i Region Hovedstaden. I figuren herunder kan du se de regionale forskelle på fordelingen af overskydende skat for indkomståret 2023.


Frivilligt at indberette selvangivelsen

Skulle du være lidt mere historisk interesseret i årsopgørelsen, så kan vi fortælle dig, at man allerede tilbage i 1903 blev opfordret til at indsende årsopgørelse (dengang hed det selvangivelse), og det var vitterligt en opfordring, idet det faktisk var frivilligt …

I 1946 strammes skatteskruen for første gang, og i 1977 kommer bankerne på banen med indførslen af oplysningspligten. I 1994 får vi “TastSelv” - altså via telefonen - og fra 1995 via internettet. I 1998 forsvinder den fysiske selvangivelse.

i dag består årsopgørelsen af 240 felter. Heraf er 99 af dem såkaldt låste felter, der udfyldes automatisk gennem tredjepartsdata. Det er i øvrigt ikke dig, men SKAT, der udelukkende bærer ansvaret for, at tredjepartsdata er korrekte. I dag er årsopgørelsen i øvrigt så automatiseret, at der kun, i gennemsnit, er mellem 3 og 12 felter at tjekke.

 
Forrige
Forrige

Bliv klar til DMS Eksport inden 1. maj 2024

Næste
Næste

Hvad laver en revisor? - og 4 gode grunde til at have en