Forskudsopgørelsen for 2023 er klar den 15. november 2022
Nytåret nærmer sig med hastige skridt, og det gør muligheden for nytårsfortsætter og andre gode hensigter også. Forskudsopgørelsen er ingen undtagelse.
Du kan se din forskudsopgørelse for 2023 i din Skattemappe i Tast-Selv fra 15. november 2022. Her vil du kunne se oplysninger om fradrag og trækprocent, og er du lønmodtager, vil din arbejdsgiver få oplysningerne fra SKAT helt automatisk og helt digitalt.
I denne nyhed giver vi dig et guidet overblik over alt det, som du skal være opmærksom på i forbindelse med forskudsopgørelsen for 2023 - nederste på siden kan de se og rette din forskudsopgørelse.
SKAT åbner snart for forskudsopgørelsen, og det betyder, at du og små 5,3 millioner danskere har adgang til at justere i de forventede indtægter og fradrag for det kommende år. Og som det er med nytårsfortsætterne, sådan er det også med skat: Det er frem med de bedste hensigter og så en vurdering af, hvad krystalkuglen siger om din økonomiske situation i 2023.
Og tallene viser, at du ikke er uden erfaring ud i den disciplin, for tilbage i både 2020 og 2021 var der faktisk rigtig mange danskere, der dengang regulerede lystigt i opgørelsen. Blandt andet på grund af ændrede kørselsvaner til og fra arbejde, men også for service- og håndværkerfradrag, A- og B-indkomst samt overskud af selvstændig virksomhed.
Du kan i øvrigt ændre din forskudsopgørelse for 2022 helt frem til udgangen af december 2022.
Fakta om forskudsopgørelsen 2023
Forskudsopgørelsen er en slags budget over din forventede indkomst og skat. Hvis dit liv eller økonomi ændrer sig, skal du tilpasse din forskudsopgørelse.
Forskudsopgørelsen udarbejdes af Skattestyrelsen i efteråret før et indkomstår for samtlige skattepligtige personer over 15 år.
Opgørelsen indeholder et skøn af de ovenstående personers indtjeninger og fradrag for det kommende år baseret på det seneste år.
Forskudsopgørelsen ligger desuden til grund for borgernes skattekortoplysninger i form af månedsfradrag, trækprocenter, frikort eller eventuel B-skat.