Dropshipping - tidens hotte tendens, men husk told, skat, moms, EU og revisor
Dropshipping er hot lige nu. Det er umiddelbart nemt, billigt og enkelt at starte egen virksomhed. Shopify og Amazon stiller platforme til rådighed, og leverandørerne har luret forretningspotentialet i de nye salgskanaler
Men er det så enkelt og er det uden risici? Og hvad med skatteregler, importregler og ikke mindst momsreglerne. Har du f.eks. hørt om “OneStopShop” og “ImportOneStopShop” -ordningerne?
Dropshipping er det nye sort i webhandel, og det anvendes som en forretningsform, hvor du ikke opbevarer dine vare lokalt på eget lager. Faktisk har du slet ikke varerne på lager, og du ejer dem heller ikke. Varerne pakkes og afsendes derimod direkte fra din valgte leverandør til din kunde.
Kort sagt betyder det, at så snart en kunde afgiver en ordre i din webshop, så sendes ordren straks videre til din leverandør eller producent - de klarer så resten for dig.
Dropshipping rammer meget godt ind i tidsånden, idet den gør det let at have en webshop, som du oven i købet kan drive fra ethvert sted på kloden. Du har intet lager , du kan selv vælge temaet for dit sortiment og du har et minimalt krav til kapital.
Derfor bruges dropshipping ofte af iværksættere og nystartede forretninger, fordi det er en forholdsvis simpel måde at starte op på, men vi ser også eksempler på noget større og mere veletablerede webshops, der med dropshipping kan udvide det eksisterende sortiment uden yderligere binding af livkvider eller ekstra investeringer i lagerfaciliteter og bygninger.
Fordelene er åbenlyse, men der er også en bagside af medaljen. Fortjenesten er oftest lavere, idet du både indkøber og håndterer ude i byen til priser uden de normale storindkøbsfordele. Så er der naturligvis hele kunderservicedelen inklusive håndtering af lovpligtig fortrydelsesret. Og endelig er du afhængig af et varelager, du ikke selv styrer.
Intet kommer af sig selv og hvis du tænker på at starte virksomhed,
så er det fornuftigt at have en revisor
Dropshipping i Danmark, i EU eller … ?
Som sagt er det ikke helt uden risici at kaste sig ud i dropshipping . Det er blandt andet værd at tænke på blandt andet t skatteregler, importregler og momsreglerne - “OneStopShop” og “ImportOneStopShop” -ordningerne.
Det allernemmeste er at holde sig inden for landets grænser eller EUs grænser, og det skyldes, at hvis du vælger en leverandør udenfor EU, så vil alle dine varer skulle toldbehandles ved ankomst til Danmark - det giver en del ekstra arbejde.
Men uanset om du vælger en leverandør fra Danmark, inden for EU eller udenfor EU, så er det vigtigt, at du sætter dig ind i reglerne, og det er så her, at du kan kontakte Dansk Revision.