Indberetning af opsparede feriemidler til Fonden for Lønmodtagernes Feriemidler
1. september 2020 var skæringsdatoen og her trådte den nye ferielov i kraft. Loven betød nye regler, og den ændrede det grundlæggende princip om den tidsmæssigt lange forskydning mellem optjening og afholdelse af ferie. Som følge heraf opstod der en overgangsperiode. De opsparede feriemidler for overgangsperioden til den nye ferielov optjent i perioden 1. september 2019 – 31. august 2020 skal indberettes til den nye fond, som formelt hedder ”Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler”.
Tjekliste til indberetning af opsparede feriemidler til Fonden for Lønmodtagernes Feriemidler samt fejlkilder i den forbindelse…
De opsparede feriemidler for overgangsperioden til den nye ferielov optjent i perioden 1. september 2019 – 31. august 2020 skal indberettes til den nye fond, som formelt hedder ”Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler”. Frist for indberetning er 31. december 2020.
De opsparede feriemidler vil sidenhen skulle indbetales til Fonden. En række virksomheder kan løbende have indberettet opsparede feriemidler til eIndkomstsystemet i takt med lønudbetalingerne i overgangsperioden.
Uanset dette vil det være nyttigt for alle virksomheder, som har haft medarbejdere i overgangsperioden, at afstemme og dobbelttjekke opgørelserne af de skyldige feriemidler for hver medarbejder, inden indberetningen til Fonden foretages, fx. i forhold til korrekt registrering af ikke-ferieberettiget løn (løn under ferie i overgangsperioden) og om arbejdsgiverbetalt pension er korrekt udeholdt af ”Ferieberettiget løn”.
Indberetningen til Fonden vil omfatte medarbejderens navn, det opsparede beløb (ferieberettiget løn i overgangsperioden) og antal feriedage, som denne ferieberettigede løn svarer til. Fonden vil allerede have en række oplysninger tilgængelige, idet Fonden trækker på oplysninger i eIndkomstsystemet. Fonden vil for eksempel allerede nu vide, hvilke medarbejdere, din virksomhed har udbetalt løn til i overgangsperioden, og hvilket beløb, der er udbetalt.
Det er uden betydning for indberetning og indbetaling til Fonden, at (dele af) feriepengene nu kan udbetales til medarbejderne. Virksomhederne vil fortsat skulle indberette og indbetale til Fonden som beskrevet her
Mulige fejlkilder ved indberetning til Fonden
Selvom indberetningen kan være foretaget løbende i løbet af overgangsperioden 1. september 2019 til 31. august 2020 i takt med udbetaling af løn til medarbejderne, kan der stadig være en række fejlkilder til oplysningerne. Når vi som revisorer hjælper vores kunder med afstemninger af lønnen i overgangsperioden, har vi for eksempel set følgende:
Ikke-ferieberettiget løn:
Afholdt ferie i overgangsperioden er ikke registreret som ”ikke-ferieberettiget løn” i overgangsperioden. Herved bliver beløbet for ”Ferieberettiget løn” til Feriefonden for højt.Forkert oprettet:
Medarbejdere er ikke oprettet korrekt i lønsystemet, fx i forhold til opdatering af oplysninger i forhold til gældende overenskomster.Direktører og ægtefæller:
Ejere, direktører og deres ægtefæller, der arbejder i virksomheden, er forkert registreret i lønsystemet. Læs mere om disse længere ned på denne side.Pensionsbidrag:
Efter enkelte, kollektive overenskomster kan medarbejdere have krav på pensionsbidrag af feriegodtgørelse ved fratrædelse. Har medarbejderen det, indgår dette i opgørelsen til Feriefonden. Det kræver, at medarbejderen er oprettet rigtigt i lønsystemerne, således at beregningen af de opsparede feriemidler tager højde for dette pensionsbidrag. I modsat fald indberettes et for lavt beløb til Feriefonden.
Vær også opmærksom på, at din virksomhed skal indberette de opsparede feriemidler til Feriefonden, uanset om medarbejderne har fået udbetalt feriemidlerne her i efteråret 2020 eller ej.
Den nye Ferielov og Fonden
Tjekliste til indberetning af opsparede feriemidler til Fonden
Vi har udarbejdet en tjekliste med 10 korte spørgsmål, der hjælper dig og din virksomhed til at sikre, at de korrekte beløb indberettes og sidenhen indbetales til Fonden for hver enkelt medarbejder. Tjeklisten kan udfyldes online for hver enkelt medarbejder og dernæst gemmes som dokumentation.
Den nye Ferielov fra 1. september 2020 og betydningen for din virksomhed
Den nye ferielov er trådt i kraft - det skete 1. september 2020 efter godt to års forberedelse og en længere overgangsperiode. Den nye ferielov betyder, at vi nu får et nyt ferieår, idet optjening af ferie fremover sker årligt i perioden 1. september – 31. august, mod tidligere kalenderåret.
Disse personer er ikke omfattet af overgangsperioden og opsparingen af feriemidlerne for virksomheden:
En række personer er ikke omfattet af overgangsperioden og opsparingen af feriemidlerne for virksomheden. Virksomheden skal derfor ikke indberette eller indbetale opsparede feriemidler til Feriefonden for disse personer. Det drejer sig om:
Direktører.
Personer med ”afgørende indflydelse” på virksomheden eller i selskab(er), der har bestemmende indflydelse over virksomheden:
Ejere af kapital eller dem med mindst 50% ejerandel af kapital eller stemmer eller bestemmende indflydelse på anden vis.
Ejere af mindst 10% af kapitalen eller stemmer og samtidig medlem af bestyrelse eller direktion.
Selskaber hvor selskabskapitalen i det væsentlige er ligeligt fordelt mellem højst 10 kapitalindehavere, og der foreligger et personligt, driftsmæssigt samvirke mellem disse.
Ægtefæller til personer med ”afgørende indflydelse”.
Virksomheden skal derfor ikke indberette eller indbetale opsparede feriemidler til Feriefonden for disse personer.
Tidslinje over indberetning og senere indbetaling til Lønmodtagernes Feriemidler
Gavnlige links om den nye ferielov
I publikationen om Overgangsregler mv. gennemgår vi blandt andet udbetaling af ferietillæg, feriefridage, den generelle overgangsordning, indbetaling og/eller indberetning til Fonden (Forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler) mv.
I publikationen om regnskabsmæssig behandling gennemgår vi opgørelsesmetoder samt regnskabsmæssige forpligtelser. Vi giver dig derudover eksempler på opgørelse af feriepengeforpligtelser til henholdsvis direktør og funktionær.
Vores eksperter fortæller i bladet Revision og Regnskabsvæsen om regelgrundlag, overgangen mellem den gældende lov og den nye ferielov samt om årsregnskabsloven og den regnskabsmæssige behandling i forhold til årsregnskabsloven.
Den nye ferielov 2020 - Artikel i Revision og Regnskabsvæsen
Dansk Revision er en landsdækkende kæde med 28 kontorer og over 450 revisorer og medarbejdere fordelt over hele Danmark. Vi kender til ferieloven og administration af ferie. Vi hjælper dig med at vedligeholde systemer og sørge for, at alt bliver indberettet korrekt og til tiden.
Ferie er meget værd, men nærvær er mere værd.